Previous Page  59 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 403 Next Page
Page Background

55

Meninger, opstaaet eller optaget uden kritisk Bedømmelse.

Saaledes gaar Hvitfeldts Udsagn om, at Hollænderne eller en

Del af dem kom herind 151 6 stadig igen hos de senere For­

fattere. Det er imidlertid øjensynligt af et Skatteregister over

Amager, at de danske Bønder, som maatte gøre Plads for

dem, boede her endnu 1520. Saa let tog man sig Kildekritiken

den Gang.

A f de ovennævnte Forfattere er Michael Hanssøn Jærnskjæg

den, der har givet det fyldigste og interessanteste Billede af

de hollandske Amageres Liv og Vandel i Slutningen af det

17. Aarhundrede. I sin rimede Beskrivelse, dateret Kjøge 1693,

priser han i en høj Lovsang deres Sæder og Dyder. Paa hvil­

ken Maade han har lært Amagerne at kende, vides imidlertid

ikke. Har han maaske virket som Substistut ved et af Præste­

embederne paa Øen ? Vi

1

h. B a ng meddeler om ham i sin

Bog »Præstegaardsliv«, at han var en halvstuderet Vintapper-

svend, der formentlig gik Præsten i Køge tilhaande. 1706 var

han i Besøg paa Fyen sammen med en sjællandsk Præst, og

de drak vældigt, siger Bang.

I det 18. Aarhundrede var det særligt Er i k Pont opp i dan

og L a u r i d s T h u r a , der skrev om Amagerne. Pontoppidan

har i sin »Danske Atlas« samlet mange vigtige Bidrag til Op­

lysning om Øen. Thura udgav 1758 sin 'ret pompøse og i

enkelte Henseender ganske fyldige Beskrivelse om Amager og

Saltholmen. En Del af Manuskriptet, der endnu findes i Lands­

arkivet, er skrevet af den samtidige Sognedegn i Taarnby,

Mi cha e l Ha l l i n g. Bogen indeholderen udførlig Beskrivelse

om Amagernes Nationaldragter, Gengivelser af en Del af

deres Kongebreve samt mange gode Oplysninger, men ogsaa

mange Fejlslutninger om Øens Forhold.

L a u r i d s L a u r i d s e n T h u r a , som vi bringer et Billede

af, synes iøvrigt i Slægtskabsforbindelse med Amagerne. Enten

hans Bedstefader eller Oldefader var vistnok den tidligere Degn

i Taarnby Laur i ds Mo r t ens en (Vi dst ed) , der blev Præst

i Nakskov. Hans Fader, som hed L a u r i d s T h u r a , var en

kort Tid Præst ved den hollandske Menighed paa Ny Amager,

hvorfra han forflyttedes til Aarhus; senere blev han Biskop i

Ribe. Sønnen fødtes i Aarhus 3. Marts 1706. Han blev bestemt

for den militære Løbebane og uddannedes ogsaa hertil, men