18 / 160
18
K r e s e dengang de førende i al ark itek ton isk Virke. I de lid e r , i Slutningen
af 12. Aarh., va r det den nye A rk itek tu rretn ing — Gotikken — brød igennem
i det nordlige F rank rig og skab te en K irkea rk itek tu r, som hvis første Nedslag
i Danm ark netop Roskilde Domkirke kan be trag tes; ikke for in te t staa r den
den gamle, desværre nu forsvundne, K a thed ra l i Arras særlig nær. Af den Om
stændighed, a t F rue K irke senere v a r en tresk ibet Korskirke, lader sig dog
maaske udlede, a t allerede Peder Sunesøn havde givet sin K irke denne stor-
slaaede Form og Skikkelse. D et er i al Fald muligt! I saa Fald h a r den, som det
senere skal paavises, i sine Breddedimensioner ikke givet selve S tiftets Hoved
kirke i Roskilde meget efter. D et er maaske lid t vanskeligt a t tænke sig, a t
S tiftet h a r kunne t overkomme a t have to saa monumentale Kirkebygningei
under Stilladser paa samme Tid, men man skal in te t forsværge i saa Henseende.
D e t v a r Tidens Lidenskab a t bygge!
E e t er i al Fald sikkert. D et er et føleligt Savn for vor A rk itek turh istorie,
a t vi absolut in te t kan sige med Sikkerhed om den ældste Kollegiatkirke i
København, Roskilde Domkirkes samtidige. Alt tyd e r paa, a t F rue K irke og
den h id til næsten ukendte Esrom Cistercienserkirke har repræ sen teret en
A rk itek tu r, der — i Forbindelse med St. Lucius i Roskilde — .ha r kunne t slaa
fast og farba r Bro i vor nu saa skrøbelige Viden om Overgangen fra romansk
til gotisk A rk itek tu r i Danmark.
E r man saaledes hø jst uheldigt stillet m. H. til endnu synlige V idnesbyrd
om Peder Sunesøns Kollegiatkirke, og enhver Udtalelse om den — foreløbig
kUn kan være Gætværk, er vor Viden om
Frue Kirke, som den stod paa
Refo rma tion stiden
og ind til den store Ulykke ram te K irken 1728, til Gengæld
ikke saa helt ringe.
Vort Kendskab til den Kirke, der brændte 1728 og faktisk va r den samme,
der havde oplevet Reformationen, hviler først og fremmest paa Rester af selve
den middelalderlige Kirkebygning, der er fremdragne ved Gravninger i nu
værende K irkes K o rpa rti 1925. Her staa r man overfor synlige, hø jst in teres
sante og overmaade veltalende Vidnesbyrd i Sten og Kalk. Men dernæst
ha r man vigtige, men selvsagt lang t fra saa paalidelige Kilder til Viden om
den forlængst forsvundne Kirkebygning i en Del P laner af den, indtegnede
paa K o rt over København fra Slutningen af 17. og Begyndelsen af 18. Aarh.
sam t i ældre P rospek ter af Byen, hvoraf navnlig Johan van Wicks fra Be
gyndelsen af 17. Aarh. er af en ganske særlig Betydning, sammenholdt med
Gengivelsen af K irken paa Resens af Johs. Husman optagne og udførte P e r
spek tivko rt over Staden fra 1674. Disse forskellige Vidnesbyrd stø ttes af Op
lysninger i skriftlige Kilder fra Middelalderen og senere. Men af stø rst B e tyd
ning er, næst efter de om talte, endnu synlige Spor de Oplysninger i Tegninger
og Skrift, der foreligger i Anledning af Kirkens Genopførelse efter Branden