20 / 160
2 0
1728, suppleret med vo rt Kendskab til hvad der af den ødelagte Bygning
reddedes over i den nyopførte og stod til 1807.
Mest p rak tisk vil det være a t lægge Oplysningerne fra Genopførelsen efter
B randen 1728 til Grund for Undersøgelsen af denne forlængst forsvundne Kirke.
En saadan Undersøgelse kan have sin store Værdi for vo rt Lands Bygnings
historie. Thi vor samlede K ap ita l af Bygningskunst bestaa r ikke alene af den
A rk itek tu r, der er beva re t og i Brug, men sandelig ogsaa af den, der ei gaaet
t ab t — ofte Værker af største Skønhed og Monumentalitet og vigtige Led i
den almindelige ark itek ton iske Udvikling. E t saadan t Værk v a r netop den
middelalderlige F rue Kirke.
Da »Kommissionen til de publique Bygningers Genopførelse« af 1731 over
tog den store Opgave a t rejse F rue K irke af Gruset, indsendte den d. 18
Ju li Betænkning om en Genopbygning af Kirken, ledsaget af to Tegninger
eller rettere to Sæt Tegninger til Geheimeconseillets Overvejelse. Den 10. Au
gust svarer Kongen, og i denne Skrivelse oplyses, a t det ene Sæt Tegninger
allerede havde foreligget tidligere og va r bleven højtidelig app roberet; men
efter nærmere Overvejelse havde man i Conseillet opgivet a t følge dem, fordi
det tilbagestaaende Murværk va r skrøbeligere end fra først af formodet. D e tte
tidligere Forslag »fulgte Kirkens gamle Facon og Fundamenter« og havde bi
beho ld t to af dens Udbygninger. Unægtelig vilde det have væ ret af største
Betydning, om vi nu havde h a ft disse Tegninger, men de er desværre to ta lt
forsvundne. Til Gengæld er vigtige Dele af det andet Sæt Tegninger bevaret
og deres Betydn ing for K endskabet til den middelalderlige Kollegiatkirke kan
vanskeligt vurderes hø jt nok. Thi ogsaa om disse Tegninger, der skyldtes
en af Kommissionens mest sagkyndige Medlemmer, daværende Cancelliraad
J. F . Ramus, siges i Kongens Skrivelse, a t »de følger Kirkens gamle Hoved
fundam en ter, und tagen a t de tvende Udbygninger, L itra C, eie udi den anden
Tegning udelad te og derimod anlagt en Tilbygning langs med K irken paa
begge Sider, betegnet med L itra D«. Nu blev det disse Tegninger, der fik konge
lig Approbation (Afb. 5, 6).
Af Korrespondancen mellem Bygningskommissionen og Conseillet følger end
videre — og bek ræ ftet af den genopførte færdige Kirkebygning, som den kendes
gennem Planen i Thu ras: Den danske Vitruvius, af C. F. Hansens Opmaaling
efter Bombardem en tet 1807 og af forskellige Gengivelser af dens Indre og Ydre
ikke b lo t a t »det gewelbte Kor« stod endnu efter Branden, men a t det ogsaa
blev indd raget i den nye Kirkebygning. Med andre Ord —
vi kender K o lle g ia t-
k irk e n s G r un d p lan i store T ræ k og tillige K o r p a r tie ts omtrentlige Hø jdefo rhold .
H v o r d a n var da F r u e K i r k e , som den stod ved M id d e la ld e r e n s S lu tn in g ?
Unægtelig imponeres man af dette Bygningsværk, jo mere fortrolig man
bliver med det. Thi det, h a r — i Udstrækning som i Højdeforhold — væ ret
e t endog overordentlig sto rslaaet Stykke A rk itek tur. K an man dømme om