26 / 160
26
in teressan tere er dog, a t Ligheden i Planordningen er saa slaaende. Her ses
bo rt fra visse Uregelmæssigheder i Petrik irken . Fagene er bredere i den vest
lige Del, mulig en Følge af, a t K irken er opført i to Byggeperioder, og Ko ret
bøjer skævt af mod Syd. Men Ram us’ overmaade regelrette P lan og Facade
tegning af Vor Frue Kirke, der er lag t til Grund for Sammenligning, staa r dog
maaske næppe helt til troende; nøjagtige Opmaalinger af gammel A rk itek tu r
eller Ru iner va r ikke den Tids Sag og man tv iv ler noget paa, a t F rue K irke
ha r væ ret saa m athem atisk følgestrængt gennemført, som R am us’ Plan viser
os den. Tvivlen bliver til Vished, naar man sammenligner Planen over den
kendte, nylig fremdragne Del af Koromgangen med det tilsvarende P a rti paa
R a inus’ Plan. Saa meget fremgaar dog med Sikkerhed, a t F rue Kirkes Skib,
ligesom Petrikirkens, ha r 6 Fag, a t Tværskibets Bredde begge Steder svarer
til M idtskibets og a t Arkaderækken er fø rt igennem hele Kirken. Og af ikke
m indst Betydn ing er, a t K o rp a rtie t i de to K irker er næsten ganske ens. Hø j
ko ret er begge Steder tresidet afslu tte t og Omgangen ha r fem Kapeller. Her
kan Ligheden i Planordning vanskeligt tænkes større. P aa eet P u n k t v a r der
dog en bemærkelsesværdig Forskel. Fo rudsat man her kan stole paa R am us’
Plan , hvad man dog v istnok kan, havde Hø jko ret i Frue K irke to Fag og den
tresidede Apsis dækket af sin egen tredelte Hvælving, hvorimod østligste K o r
fag i Malmøkirken har Hvælving fælles med Apsis; Hvælvingen her er seksdelt.
Endelig va r Stræbesystemet — som det lader til — anderledes. I al Fald som
F rue Kirkes K o rpa rti nu kendes, manglede det Petrik irkens Sprængbuer, der
paa ægte fransk gotisk Vis fra Sideskibsomgangen va r fø rt op over dennes
Tage mod Hø jkorets Væg. Derimod er det i denne Sammenhæng mere under
ordnet, a t F rue K irke fra første Færd manglede Taarn eller Taarne i Vest;
K irkens K lokker maa oprindelig have hængt i en K lokkestabel paa K irkegaar-
den eller i en T ag ry tter. Dét svære V esttaarn udfor M idtskibet blev først bygget
til i Middelalderens Slutning. Derimod var Petrik irken oprindelig bestem t til
a t have Taarn over M idtskibets vestligste Fag; det nuværende V esttaa rn er
her senere.
Man kommer ikke udenom de paafaldende Overensstemmelser mellem de to
K irkers Ko rpartier. Alene i K ra ft af deres ensartede Udformning af den fælles
K o rtype skiller de to danske Bygningsværker sig ud fra begge de lybske K irker
fra Slutningen af 13. Aarh., hvor Systemets Gennemførelse er en hel Del ander
ledes, bl. a. med fremspringende Østkapel; Lybæks Mariekirke mangler des
uden Tværskib, og Domkirkens Tværskib er ganske uden organisk Forbindelse
med Koranlæget. Derimod ha r de to danske K irker Femkapelsystemet tilfælles
med Typens øvrige Monumenter, fraregnet den sene K losterkirke i Dargun.
Kun et P a r af de tyske K irker ha r Tværskib opført i organisk T ilkny tn ing
til K o rpa rtiet, det er K irkerne i Doberan og vistnok i Lüneburg. Den 1368
færdig byggede
K lo ste r k irk e i Doberan
fo rtsæ tter tillige Arkaderækken tværs
igennem Tvæ rskibet og
er i det hele taget den a f de 9 no rd tysk e K i r k e r , der staa r