28 / 160
28
svarende Fag af Omgangen, a t de tte igen h a r aabnet sig ind mod selve H ø j
ko ret og den deraf følgende hø jst komplicerede, men konsekvente K on struk
tion af hele K o rpa rtiet, gør det overvejende sandsynligt, a t F rue Kirkes Kor
er tag e t op som en Helhed fra Grunden af og a t det ligesom Malmøkirkens er
en original Frembringelse — ikke opstaaet stykkevis lid t efter lid t (Afb. 9,10).
H vad der nu staa r tilbage er ganske v ist kun Indersiden af de tre østligste
af Omgangens 5 Kapeller. Men de tte er i og for sig ogsaa oplysende nok!
De enkelte Kapelfag ha r i H jørnerne h a ft slanke, treleddede, profilerede Piller,
der i Forbindelse med de rigere leddelte Piller i selve Koromgangen ba r Hvæ l
vingsribber og Gjordbuer. Koromgangen er følgelig konstrue re t op efter Go
tikkens gennemløbende Bæresystem — med den logiske Sammenhæng mellem
Gulv og Loft, der er saa betegnende for Stilen i dens store Tid, inden den enk
lere Fremgangsmaade a t lade Hvælvingsribberne bæres af Konsoller i Veder
lagshøjde træ ng te ind og sprænger den oprindelig saa følgestrænge gotiske Op
byggen fra neden op efter. Pillerne h a r afrundede, i enkelte Tilfælde svag t til
spidsede Led, og hviler paa høje, polygonale Sokler af ren gotisk Form og
med smaa Ledføj ninger.
Kun et enkelt Kap itæ l — endda kun et F ragm en t — er bevaret af alle.
Det er et af Kapitæ lerne til Ribbepillerne, af Kalksten, p rydet med Egeblade;
men i Forbindelse med Pillernes og Soklernes Ledføj ninger fortæller det om en
Pyntelighed i Behandlingen af K o rpartiets Detaljer, der giver en høj Fo restil
ling om de tte Bygningspartis sobre og fine Karak ter.
Som i Malmø-Kirken beroede K o rpa rtiets ejendommelige Skønhed dog først
og fremmest paa, a t Omgangen med sine Kapeller stod i intimeste Forbindelse
med selve Hø jko ret ved de 5 Arkader, hvis Piller og Buer igen ba r Hø jkorets
Mure. Det lette og dristige, det luftige og gennembrudte, de nuancerede Belys
ningsforhold og de rige, perspektiviske Virkninger baade paa næ rt Hold og paa
A fstand ha r væ ret de tte Kors største Charme; betydelige Højdeforhold og
slanke P roportioner har g jo rt deres til a t skabe Stemning i de tte ægte gotiske
K irkerum . Kun et nøje gennemført Ligevægtssystem, hvor Hvælvingernes
Vægt og T ryk indefra og Stræbepillernes Modtryk udefra va r rig tig t indbyrdes
afpasset, ha r kunne t holde et Bygværk af slig sammensat A rt og af slige Dimen
sioner oppe.
En meget fortegnet og i Renaissanceformer iklædt Gengivelse af F rue Kirkes
Kor i S tikket fra 1560 af Frederik I I ’s Kroning og den mere ko rrek te Gengi
velse i Pon topp idans Danske Atlas af Ko ret som det — i a lt væsentligt u rø rt
— stod endnu efter B randen 1728, giver kun en svag Forestilling om den skønne,
fine Virkning i de tte Stykke Bygningskunst, der saa helt og afg jort hvilede
paa god, gammel fransk Byggetradition. Men paa eet P u n k t va r K irkens Kor
enklere i Opbygning end de franske Forbilleder. Det manglede Triforiegalleri
under Hø jkorets Vinduer. Heri lignede dog den københavnske K irke — og
ogsaa Malmø-Kirken — sine tyske Frænder!