34 / 160
34
Indtægterne af Gods. Allerede henved Aar 1400 ejede Frue Kirke 62 Grunde
med de derpaa opførte Bygninger, spredte ud over Byen og komne til Tid efter
anden; men Godsmængden øgedes efterhaanden til langt over det dobbelte.
Man har for Regnskabsaaret 1520—21 kunnet fastslaa Kirkens Indtægter af
Gods, Sagefald, Tavlepenge, Sjælegaver m. m. til 1279 Mark danske.
En særlig Udgiftskonto havde Kirken til selve Bygningen. Kirketienden, som
betaltes dels i Korn og dels i Fisk og som alle Stadens Kirker var Frue Kirke
skyldige ,er dog vistnok ret tidligt lagt til Kannikernes Underhold. Men Frue
Kirke fik andre Indkomster til Erstatning.
Som andre større Kirker havde ogsaa den sin
Byggekasse
— fabrica —,
et fast Fond, administreret af en af Kannikerne som Byggeforstander — pro-
curator fabricae. Trods de mange Gaver, der tilflød Fondet fra private, kneb
det dog ofte at faa Pengene til at slaa til. I 14. Aarh. faldt Gaverne til Bygge
kassen endnu ret rigeligt, men senere tager de af og Gaver skænkes nu mest til
andre Formaal. Flvad Fondet eengang havde faaet af faste Ejendomme henlaa
dog stadig under dette, og den Lejeafgift eller Landgilde, de aarlig kastede af
sig, gik ind i Byggekassen. Men da Indtægterne fra ca. 1400 ikke steg synderligt,
man aner, at »Genopbygningen« da er helt afsluttet —•, maatte der gribes
til ekstraordinære Midler for at skaffe det nødvendige tilveje. I 15. Aarh. var
først Kapitlet og senere Danmarks Konger ivrige for at øge Byggekassens Ind
tægter ved at skaffe Kirken Afladsbreve — særlig pavelige, der altid var saare
virkningsfulde, selv om Kardinalers ogsaa kunde være gode! Frue Kirke var
jo baade en fornem Kollegiatkirke og tillige som By- og Torvekirke Borgerne
kær. Den var altid sikker paa mange Besøgende, men Afladsbreve kunde netop
her gøre Besøget endnu større og dermed fremkalde øgede Indtægter. Vi har
Kong Erik af Pommerns Ord for, at »en talrig Mængde af Troende for at gøre
Fremskridt i Hellighed og vinde deres Sjæls Frelse, plejede at strømme til,
især paa Torvedagene, der holdes særdeles ofte«. Senere, da Kong Kristian I
under sit Romerophold benyttede Lejligheden til at komme sin kære køben
havnske Kirke til Hjælp, bad han Paven om endnu mere Aflad. Og samme Dag
som Sixtus IV 1474 i al Almindelighed bekræftede Frue Kirkes Privilegier, bi
faldt han ogsaa Kongens Anmodning om Aflad. Sin Henvendelse til Paven
motiverer Kong Kristian ikke alene med sin store Velvilje overfor netop denne
Kirke og med den stærke Tilstrømning af fromme Mennesker, men han anfører
tillige et nyt Moment, sikkert støttet paa Kirkens overmaade rige Samling af
Reliquier — at »store Mængder af Lidende og Folk befængte med alskens Syg
domme, tyede til Vor Frue Kirke, for at helbredes for deres Lidelser og gen
vinde deres Helbred«. Naar Kirken just da havde forøgede Indtægter nødig,
var det, fordi den trængte til ordentlig Vedligeholdelse, til Istandsættelse og
til »at gøres større« — samtidig med, at den havde Brug for Bøger, Kalke og
andet kirkeligt Udstyr.
En medvirkende Grund til Byggekassens slette økonomiske Tilstand i den