VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

3 3

for Kirkens Gejstlige temmelig byrdefulde Gudstjenester, va r man a lt andet

end begejstret over de tte Udslag af Kongens kirkelige Iver. Men selv om der

er nogen Ængstelse i 1 onen i K ap itlets Skrivelse, hvori kv itteres for den store

Pengegave, er der dog tillige u d try k t en fast Vilje til a t overholde den med

Gaven følgende Forpligtelse. »Vi og de d. v. s. vore Efterkommere, ville og

skulle troligen og uden al Arg lade holde, fuldfølge og fuldkomme denne fore

skrevne Tjeneste og Læsning, ubrødelig og til evig Tid«. Lø ftet blev ogsaa holdt,

lige til Reformationen afskaffede enhver Form for katholsk Gudstjeneste, og

ogsaa disse Messer forstummede.

Man kan ikke frigøre sig for Følelsen af, a t der ha r bestaaet et ejendomme-

hjær teligt Forhold mellem K ap itle t og Kongen og tillige en virksom In

teresse for Vor F rue Kirke fra Kongens Side. A t der for hans Vedkommende

laa en politisk Hensigt bag er indlysende. Han vilde aabenba rt vinde Køben

havnerne ved a t tage sig af Borgernes Yndlingskirke, og han vidste fuldtud,

hvad det betød a t staa sig godt med K ap itlet, der havde megen Indflydelse

paa Stadens Anliggender.

En Følge af de forandrede Forhold og af a t København nu va r bleven »Kon

gens København« var, a t Byen fra Midten af 15. Aarh. a t regne blev Kongens

Residensstad. Og hvad Frue Kirke angaar, va r den ikke længere kun Køben

havns Hovedkirke, men blev sna rt op fa tte t som hele Landets Hovedkirke.

F ia og med K ristian I og til Enevældens Indførelse salvedes og kronedes Dan

marks Konger her. Og da Kong K ristian 1478 oprettede Universitetet, k ny tte

des foi Aarhundreder faste Baand mellem det nye Lærdomssæde og den gamle

Kirke. Ja ! Aaret efter Universitetets Oprettelse, da det aabenba rt kneb med

Plads, gav K ap itle t endog den unge Lærdomsskole Lov til a t beny tte søndre

Sideskib i Frue Kirke, indtil man, hvad for øvrigt sna rt skete, fik bedre Lokaler.

Saaledes kom Vor Frue Kirke for Middelalderens sidste Slægtled til a t staa

i en øget Glans, og kun Roskilde Domkirke, hvor Kongerne stedtes til Hvile,

kunde kappes med den i national Betydning!

Kollegiatkirken va r sikkert fra første Færd en anselig Bygning. Alene dens

Vedligeholdelse har kostet meget, og dertil kom de ekstraordinære Udgifter

ved store Byggeforetagender efter Brande eller paa Grund af overhaandtagende

Forfald. Det ligger nær a t spørge, hvorfra K irken fik Penge til a lt dette, og

det træffer sig saa heldigt, a t man for 15. og 16. Aarh.s Vedkommende ved

ret god Besked derom.

Vor Frue Kirke va r ganske vist velhavende! Den havde foruden Tienden

betydelige Ind tæg ter af uregelmæssig A rt — Gaver til forskellige Formaal —

men tillige havde den efterhaanden faaet overladt et meget betydeligt Antal

faste Ejendomme. Udover, hvad der som Præbender va r tillag t de 6, siden flere

Kanniker, krævedes til de mange Alterpræster, Degne og alskens Betjen te an

selige Beløb, og under normale Forhold skulde disse hovedsagelig dækkes af

Vor Frue Kirke.