VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

ning til 15. Aarh.s Begyndelse. Skal man slu tte fra Enkeltheder, er det særlig

Pillebaser og Pilleprofiler, der kommer i Betrag tn ing , og sidst, men ikke m indst

det Kapitæ lfragment, der fremdroges sam tidig med Murresterne. H er er det af

gørende, a t de høje, slanke Sokler, der i nogen Grad maa have svaret til Soklerne

i Malmøkirkens Kor, og deres lid t smaalige Profilering, sam t Pillernes Profil

former henviser de tte Bygningsparti til et ret tid lig t Stadium af vor Gotik —

i god Overensstemmelse med, hvad P lan og Opbygning lærte. H a r de G ran it

sokkelsten, med simpel afskaaret Profil, anb rag t udvendig i nuværende Ko r

apsis, hvad meget tyd e r paa, siddet i den gamle Kormur, og er hugne til den,

tyder ogsaa de tte paa re t tidlig gotisk Tid. E t fastere Ho ldepunk t giver Kap itæ l

fragm en tet, der med sine Egeblade m inder paafaldende om Manér og Stil i

tilsvarende Kalkstenskap itæ ler fra den nedb rud te Graabrødrekirke i Odense,

næppe yngre end 13. Aarh.s Slutning, og i St. Knuds Kirke sammesteds, hvor

de skriver sig fra 14. Aarh.s Begyndelse.

H er vil det være na tu rlig t a t standse lid t og gennemløbe de skriftlige K ilder

af forskellig A rt til Kirkens Bygningshistorie, der er os overleverede fra Middel

alderen. Med Hensyn til litteræ re Oplysninger om det store principielle Spørgs-

m aal: Tilblivelsen af Kollegiatkirken i dens første Skikkelse er allerede ta lt.

H vad dei senere er sket med Vor Frue Kirke op igennem Middelalderen faar

man en Del Oplysninger om, men med U dby tte t er det unægtelig kun sm aa t

bevendt. Eet Vidnesbyrd er dog af særlig Interesse i denne Sammenhæng.

Ind til 1728 fand tes over Kirkens nordre Indgangsdør en Sten fra E rik Men-

veds sidste Begeringsaar, hvorpaa Christus og de fire Evangelister v a r frem

stillet under kend te Symboler: Christus som Lammet med Korsfanen; af dens

B ry st udsprang en Blodstrøm , der fylder Kalken. Evangelisterne som sædvan-

ligt gengivne som Ørn, Løve, Okse og Menneske og alle vingede, hver med

sin opslagne Bog i Haanden. Udenom læstes paa L a tin : »I det Herrens Aar

1316 genopbyggedes (reedificabatur) denne Kirke, der tidligere 4 Gange va r

hærget af Ild«. E fte r Stenens Billedtale er der næppe Tvivl om, a t denne Sten

virkelig er fra de tte Aar, og det vides da ogsaa fra Kirkens Mindebog, a t »i

Herrens Aar 1314, St. K ristine N a t — 24. Ju li — blev St. Marias K irke i Hafn

ødelagt af Ildebrand«. Genopførelsen 1316 er altsaa foranlediget af denne Brand.

Man maa vel gaa ud fra, a t de, der lod Stenen opsætte, har v idst Besked, og

a t Peder Sunesøns K irke før Ildsvaaden af 1314 virkelig va r gaaet op i Luer

3 Gange i Løbet af kun ca. 100 Aar. Naar de tre sørgelige Hændelser, der sigtes

til, ha r fundet Sted, kan man kun gæ tte sig til — mulig sigtes der her bl. a. til

Lybækkernes Hærgen af Byen med Ild og Sværd 1248.

Byggearbejder, der

kun

ha r staae t paa i to Aar — fra 1314 1 6

kan ikke

have været saa om fattende, a t blot Frue Kirkes K o rparti har kunne t opføres

i denne ko ite Tid. Det vil i al Fald stride mod talrige Erfaringer andetsteds

fra. Men det er ogsaa muligt, a t den lav t siddende Billedsten, der blev sa t op

over Indgangsdøren 1316, kun betegner et Stadium i Byggeforetagender, der