VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

Ottekant, men Frue Kirkes Spir var højere, og det var tillige, som andre Spir

i Østersølandene, bl. a. Petri Kirkes i Lybæk fra 1472, flankeret af fire smaa

Hjørnespir, af Franskmændene kaldet »Skilderhuse«.

Frue Kirkes Spir har i Sandhed været en Pryd for Byen, med de 4 Smaa-

spir flokkende sig ved Hovedspirets Fod; Kapitlet følte sig stolt over denne

Bedrift og fremhæver med Selvfølelse, at det har ladet Spiret oprejse »Gud

til Lov og menige Københavns Indbyggere til Ære og Gavn«.

Af Tilbygninger, der i Tidens Løb opførtes ved Frue Kirke var der Kannik-

ernes Forsamlingsbygning,

Kapitelhuset,

»Sønden næst op til Vor Frue Kirke«.

Det laa i Fortsættelse af søndre Korsarm og omtales første Gang 1449, men

er sikkert en Del ældre. Og selvsagt havde Frue Kirke ogsaa et

Sakristi

—

vistnok en selvstændig Bygning ved Kirken, men uvist hvor. Det omtales i

14. Aarh. og benyttedes bl. a. undertiden til Betshandler.

Derimod er det ret mærkeligt, at man ikke kender mere end

Kapeller,

indrettede i eller ved denne store Kirke.

En Del af dem var sikkert inde i selve Kirken — St. Kathrine, Helligtre

konger og St. Laurentii, der laa ved søndre Kirkedør —, men om enkelte ved

man, at de var Tilbygninger til Kirken som et allerede 1240 omtalt

Frue Kapel,

ved Kirkens søndre Side og

St. Rochi Kapel,

ligeledes paa Kirkens søndre Side,

stiftet 1500 af Kantoren Andreas Friis. Desuden laa et Hellig Løsens Kapel,

vistnok ogsaa kaldet Frelserens Kapel, men ellers ganske ukendt, ude paa

Frue Kirkegaard.

I Aarhundredernes Løb havde Frue Kirke faaet mange

Altre

— ikke blot

saadanne, der stod i dertil særlig opførte Kapeller, men rundtom i Kirken,

ved Vægge og Piller og vel særlig i Koromgangens Kapeludbygninger. Deres

Stiftelse og Opretholdelse var baseret paa Gaver med Forpligtelse til Sjæle

messer, Aartider eller Begængelse for Giverens Sjæl. Thi hvad Gods man skæn

kede til slig from Anvendelse var vel forvaltet. »Jeg kan mærke og forstaa,«

skrev den bekendte Storgodsejer, Bigshofmester Povl Laxmann, da han stif

tede et Alter i Kirken, »at al den Umage, som vi gøre os her for Verdens Gods,

kan intet hjælpe os til den evige Salighed med mindre vi betænke nogen Del

til Guds Tjeneste, hannem til Lov og Ære, som os haver givet Sjæl og Liv

og alt Gode, som vi haver.«

Altrenes Antal var op imod et halvt Hundrede, foruden Hovedalteret.

Som Frue Kirke stod kort før Deformationen, maa den indvendig have været

smykket, som kun en Domkirke har været det. Det store, kathedralagtige Bum

har været gjort levende og veltalende af kirkeligt Udstyr af enhver Art, af

Gravminder, af Billeder, malede, forgyldte og ofte med kostelige Prydelser i

ædelt Metal. Hvilken Billedrigdom alene har ikke været knyttet til de henved