VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

en Kollegiatkirke. Han foretog sig intet — og Øvrigheden nedlagde

ikke

sine

H verv !

Forholdene tilspidsede sig imidlertid stadig mere, og mens de latinske Messer

og Vigilier uforandret lød i Frue Kirke, voksede Harmen mod Kanniker og

Præsteskab Dag for Dag. Pludselig samlede Diskussionen sig om den katholske

Messe. Poul Helgesen rykkede frem til dens Forsvar. Hans Tavsen angreb hans

Udtalelser, begge i Skrifter, tilstillede Borgmester og Raad, og Tavsen udfor

drede — paa Tidens Vis — sin Modstander til en offentlig Disputats. Ophid

selsen steg; Tavsen og hans Venner førte et stedse mere paagaaende Sprog,

og en skønne Dag gik Naturen over Optugtelsen — Billedstormen rasede gen

nem Vor Frue Kirke.

Begivenheden vakte mægtig Opsigt, men selv Reformationens Venner syntes,

at dette gik for vidt. Kongen var fortørnet og lod Frue Kirke lukke næsten

et Aar. Det burde følgelig ogsaa have været paa hans Foranstaltning, Kirken

atter aabnedes. Men hans vanskelige og ret svage Stilling i disse Aar giver

sig klart Udtryk i den Kendsgerning, at da Frue Kirke atter aabnedes under

stor Højtidelighed d. 15. November 1531, var det paa Joakim Rønnows For

anledning og med Rigsraadets Samtykke. Lutheranernes Alter var der ikke

mere; det var fjærnet og kun Katholikerne maatte benytte Kirken!

En vis Afslappelse var fulgt efter Kirkestormens Kraftudfoldelse. Uden at

blive forstyrret indrettede Kanniker og Præster sig paa gammel Vis i Frue

Kirke og kom endog paa en helt venskabelig Fod med Borgmester og Raad.

Kapitlets og dermed Frue Kirkes Stilling som katholsk Kirke var, efter alt

at dømme, mærkelig stærk i Frederik I’s sidste Aar, og da efter hans Død

1533 Katholicismen drømte om at vinde alt tilbage, er Frue Kirke den gamle

Tros faste Borg i København. At Joakim Rønnow paa Grund af Borgernes

truende Holdning saa’ sig nødsaget til at kalde den forviste Hans Tavsen til

bage, gjorde det dog snart klart for alle, at i al Fald København var tabt for

den katholske Sag, og da Grev Christoffer af Oldenborg besatte Byen med

sine Knægte, betingede Borgerne sig udtrykkeligt, at de vilde blive ved den lu

therske Lærdom og Guds klare og rene Ord.

København var bleven en evangelisk Stad.

Symbolet derpaa var, at

den lutherske Gudstjeneste blev genoprettet i Frue

Kirke d. 2. Juli 1534

og vistnok som eneherskende.

Under Grevens Fejde har Kannikerne følgelig haft onde Kaar, og da

Kristian III

1536

blev Herre over Byen og Landet,

ophævedes Kapitlet.

Dets økonomiske Stilling havde allerede siden Lage Urnes Død været stærkt

undergravet og dets Indtægter svindende. Nu var det uigenkaldeligt forbi med

Kapitlets politiske og aandelige Førerstilling i København.