38 / 160
38
dængedes, har jeg ikke Lyst til at fortælle. Det overgaar alt, hvad man kan
forestille sig!«
Hvad der er gaaet til Grunde af stort og rigt Kirkeudstyr ved denne Lej
lighed siger sig selv. Kun eet synes man at have skaanet — Kirkens Gravmæler
og de Klenodier, den paa det Tidspunkt endnu havde tilbage; de var vel i
Tide bragt i Sikkerhed. Men da Kirken atter var kommen i Orden og taget
i Brug, maa det igen være gaaet ud over Kirkeskatten. Thi Frue Kirke har
— saa lidt som Landets andre Kirker — kunnet slippe for paa Rigsraadets Bud,
December 1531, at rykke ud med, hvad der kunde undværes af Guld og Sølv
klenodier, for at Kong Frederik I deraf kunde slaa Mønt til at holde sine Lands
knægte med. Begrebet: det undværlige, er altid saare elastisk.
Vistnok i enestaaende Grad stod Frue Kirke ribbet for al indre Glans og
Pragt, da den nye Læres Mænd tog den i Besiddelse. Meget andet af dens ka-
tholske Udstyr end Højaltertavlen og — 4 Alterkalke af mindst et halvt
Hundrede var vist næppe i Behold!
Men lige stolt og rank stod selve Kirken der og lige frejdigt løftede den sit
Kæmpespir mod Himlen. Den var gledet fra eet Tidehverv over i et andet,
loyalt stillende sig til Raadighed for andre Mænd, der frembar andre Tanker
og med andre Ord forkyndte det samme gamle Evangelium.
Under Hvælvingerne lød nye Sange, men naar Kirkens Klokker gik, var
der en af Klokkerne fra Papismens Dage, der stadig vedblev at synge sit:
Veni cum pace — Kom med Fred!
At den nye Læres Forkyndelse i København ikke er knyttet til Frue Kirke
er kun naturligt. Den gamle Lære var vel nok særlig fast forankret indenfor
netop denne Kirkes Præsteskab. Det var Nikolaj Kirke, der ved Hans Tavsens
Prædiken fra Aaret 1529 blev det første Kirkehjem for den nye Lære. Men
der er dog Grund til her at understrege, at ogsaa Frue Kirke kom til at spille
en Rolle i hine Tider, da ny og gammel Trosform brødes.
Saa længe den myndige og meget konservative Lage Urne var Biskop i Ros
kilde, gjorde han alt for at støtte Kapitlet og Præsteskabet ved Vor Frue Kirke
mod Reformatorerne. Og dog hændte det, men vistnok af Vanvare, at den
ivrige Lutheraner Klaus Mortensen Tøndebinder kom til at prædike i Kirken;
men han gjorde det »med ikke ringe Overmod«, som en samtidig katholsk-
sindet Forfatter siger, og Bispen fik ham hurtig stoppet. At Frants Vormord-
sen som Universitetslærer kunde komme til at prædike i Universitetets egen
Kirke er forstaaeligt, men samme Forfatter antyder ganske vist, at det skete
ved en Tilsnigelse. Frants Vormordsen havde lovet at berolige Folkestemnin
gen, men knap nok begyndt paa sin Prædiken var han inde paa lutherske
Tanker, og da Kannikerne blev klare derover, drev de ham med Larm og Raab
ned af Prædikestolen.
Først Lage Urnes Død 1529 banede Vej for Lutherdommens Forkyndelse i