43 / 160
FRA REFORMATIONEN TIL RRANDEN 1728
I
den nye Universitetsfundats af 1539- blev der truffet Bestemmelse om
Frue Kirkes Stilling under de nye Forhold. Medens den indtil da havde
staaet under Kapitlets Værgemaal, henlagdes den nu under Universitetets
Patronat. En af Professorerne og en Borger skulde, under det akademiske
Raads Tilsyn, være Kirkens Værger. Men snart opstod en langvarig og bitter
Strid mellem Universitetet og Magistraten om Patronatsretten. Borgerskabet
havde aabenbart nu, da en ny Tingenes kirkelige Tilstand var indført, haabet
og ventet, at det vilde faa i al Fald en vis Raadighed over Kirken, og Borg
mester og Raad havde tilmed eengang for alle faaet det store sengotiske Vest-
taarn — Vor Frue Taarn — i Forvaring og Forvaltning. Her holdt Byens
to edsvorne Kurer og Natvægtere til, der tog Vare paa og vogtede den ganske
By og Menighed
og sandelig ikke mindst de Højlærde — ^>for Ildsfare og
ellers anden Ulykke«. Den store Klokke i Taarnet, Stormklokken, »Kongens
Klokke«, blev ovenikøbet senere af kongelig Majestæt Frederik II skænket
Borgmester og Raad — »og ingen anden«. »Byens Klokke hænger i Vor Frue
Taarn«, siger Borgmester og Raad i Christian IV’s første Aar; den var ligesom
Borgerskabets Palladium, og man mindes uvilkaarlig Fortællingen om Hans
Nansens og Otto Krags Ordveksling foran Københavns Slot i de bevægede
Dage 1660.
Først 1630 faldt Dom i den langvarige Strid mellem By og Universitet, og
Kongens Retterting slog fast, at »Professores som hidtil bør at nyde Jus pa-
tronatus til Vor Frue Kirke«. Men Striden blussede atter op. Borgerskabet
havde stadig svært ved at vænne sig til den Tanke, at ikke det, men de Høj
lærde havde øverste Raadighed over »dette skønne Tempel«, som Kirken be
undrende benævnes i Magistratens Skrivelser.
Vel var Kapitlet bleven opløst i Modsætning til, hvad der skete ved Dom
kirkernes Kapitler. Men de enkelte Medlemmer og Kirkens Præster havde Til
ladelse til at blive i deres Stilling og nyde dens Indtægter til deres Død.
Sikkert med Sorg i Sind har den gamle Tids Kanniker og Præster efter Kri
stian IIFs Sejr og Reformationens hurtigt paafølgende Indførelse sat sig til