VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

Vistnok først 1569 var den tidligere

Højaltertavle

bleven fjærnet og man havde

opsat en helt ny. Den har sikkert lignet andre af Tidens anselige Altertavler

rundt om i danske Kirker. Vi ved, at den havde udskaarne Figurer, at Tavlen

var herligt malet og stafferet med Sølv og Guld, og at dette sidste var besørget

af Mester Hans Maler i Købmagergade. At samme Mand ogsaa har skaaret

Tavlen er dog ikke sikkert. Men senere skilte Kirken sig af ogsaa med denne

Altertavle. Universitetet havde ladet bygge en ny Kirke udenfor Nørreport,

og hertil skænkedes den. Man gik nu i Gang med atter at skaffe Vor Frue Er

statning og afholdt aabenbart i den Anledning en Slags Konkurrence 1624.

Hans Billedsniders Afridsning — Projekt — til 1100 Dir. blev approberet

og et andet Projekt indkøbt til Opbevaring. Forfatterne til de ikke antagne

Projekter fik en »Foræring«. Stafferingen af Altertavlen med Farver overlodes

en af Stadens Malere. Udførelsen af Tavlen stod vistnok paa i flere Aar.

Dette kostbare Stykke Billedskærerarbejde maa langt have overgaaet den

anden Tavle — ellers havde man selvfølgelig heller ikke ønsket en ny. Kan man

dømme efter Datidens Beundring for »denne meget forgyldte Altertavle med

halvslagen fint Guld« har den sikkert været saare dekorativ og virkningsfuld.

Hans Billedsnider er identisk med den Billedskærer Hans Holst fra Køge,

der vides at have arbejdet for adskillige af Universitetets Kirker. )

Til Korets skønneste Prydelse har sikkert hørt den store

femarmede Lyse

stage,

der stod opstillet nedenfor Alteret. Det hed sig paa Resens Tid,

at den stammede fra Kalmar og var skænket Kirken af Kristian IV, formodent

lig som Krigsbytte — og det er jo muligt. Men der er Grund til at minde om,

at slige store Malmstager kunde forekomme i Landets Domkirker i Middel

alderens sidste Tider. Viborg Domkirke har endnu sin i Behold.

Til at oplyse Kirken ved Aftengudstjenester havde den efterhaanden faaet

en Del

Lysearme,

anbragt rundtom paa Kirkens Vægge og Piller

adskillige

af dem Gaver fra Folk, der stod Kirken nær, og ned fra Hvælvingen hang ad

skillige

Lysekroner,

ligeledes skænkede af Kirkens Velyndere. 1601 gav en

Borgerenke, Marie Vedel, Kirken en Lysekrone, 1618 var det Dr. Anders Lem

vigs Enke og 1635 den ærlige og velagtede Mand Christian Pedersen og Hu

stru. Brygger Niels Nielsen og Hustru gav ca. 1670 en Lysekrone til Kirken,

og 1669 lod Fru Berthe Urne, salig Henrik Rosenvinges og hendes Mand Fr.

J. Barstorph en Krone ophænge i St. Rochi Kapel.

Kirkens Udstyrelse med

Stolestader,

særlig for Menigmand, voldte megen

Besvær og Bryderi af mange Slags. Fra den katholske Tid havde Menighedens

Mænd og Kvinder færdedes sammen i denne som i andre Kirker, slaaet sig ned,

hvor det passede dem, snart her, snart der; thi Kirkestole var dengang saare

sjældne og nærmest ildesete. Denne hyggelige katholske Tradition holdt sig

længe. Men den nye Tids Mænd ønskede det anderledes: Mændene for sig og

p Velvilligst meddelt af Museumsinspektør Chr. Ax. Jensen.