VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

og smaa. Dette skete 1568, men synes forøvrigt allerede at have været forord

net af Kristian III.

I Tyskland findes den Dag i Dag i Privateje en lille katholsk Præstekalk,

der bærer Paaskriften: Offertorium Capituli Haffnensis — Gave fra Køben

havns Kapitel. I Ejerens Familie, der mener at nedstamme fra Martin Luther,

lever en Tradition om, at Kalken er skænket selve Reformatoren. Det lyder

meget mærkeligt! Langt snarere vilde man tro den skænket til Dr. Johan

Bugenhagen, der havde været saa ivrig for, at Kapitlet skulde vedblive at

bestaa.

Frue Kirke havde med den nye Kirkeordning tabt gammel Anseelse, men

til Gengæld vundet ny.

Den var blevet

Bispekirke,

og som Stiftets Hovedkirke kaldes den ofte Dom

kirke —- i den og fra den talte Sjællands Stifts Superintendent, hvis Stilling,

om ikke officielt, saa dog reelt var langt mere end de øvrige Stifters. Paa en

vis Maade blev det straks slaaet fast, at Frue Kirke var at opfatte som

hele Landets Hovedkirke; thi her indviede Johan Bugenhagen 1537 de første

evangeliske Bisper i Danmark, og i de følgende Aarhundreder blev samtlige

Bisper i Danmark-Norge indviede her. Det betød, at Lunds Domkirke gled

ind i Rækken af de almindelige Domkirker og at det er forbi med Skaanelands

dominerende Indflydelse i Kirkepolitik.

Vor Frue var yderligere bleven befæstet i sin Stilling som

Universitetskirke

— Templum Academicum. Universitetet var efter Kristian IIPs Reform 1539

og store Doteringer, bl. a. af Gods fra selve Frue Kirke, bleven en langt an

seligere og bedre Lærdomsskole end tilforn. Stadig foregik alle Universitets

højtideligheder i Frue Kirke — det aarlige Rektorvalg og Doktorpromotionerne

med »deres meget herlige Ceremonier«. Saa nær var Universitetet nu rykket

Kirken ind paa Livet, at det i længere Tid lagde Beslag paa den gamle Kapitel

sals store, hvælvede Stue til Høresal — Lektorium, og fra 1543 en Tid lang

paa St. Rochi Kapel til Bibliotheksrum, formentlig for de mest benyttede

Bøger, medens Resten af Universitetsbibliotheket foreløbig blev i Helligaands-

huset.

Ikke mange Aar efter — 1555 — maatte Kirken afstaa et andet af sine

Kapeller paa søndre Side — er det Frue Kapel? — til Københavns Præster,

der brugte det som Konventshus. Under de bevægede Forhandlinger 1660 holdt

Gejstlighedens Stænderdeputerede af og til deres Møder her.

Ogsaa

Statsmagten

vedblev at betragte Frue Kirke som Stedet, hvor Iklæd

ningen af Kongen med Rigets Insignier rettelig burde finde Sted. Det blev

straks slaaet fast ved Kristian III’s højtidelige Kroning her 1537 — den høj

tidelige Stund, da han med Sværdet, der først af alle Regalier blev ham over

rakt, traadte frem i Koret, foran Alteret, med Ansigtet vendt mod »Menigheden«,

og hug drabeligt i hvert af de 4 Verdenshjørner som et Tegn paa, at saaledes