51 / 160
51
Afb. 11. Hoved af Genie fra Biskop
H. Bornemanns Gravmæle.
Ths. Quellinus fecit.
GRAVMINDER. Kun eet var helt uforandret fra Kirkens katholske Tid. Det
vai Gravminderne. Vi ved kun saare lidt om dem, men vi kan skønne af de
tilfældige og spredte Oplysninger, der foreligger, at Frue Kirke allerede inden
Reformationen har haft talrige Gravsten, ganske som alle andre store Kirke
huse. Hvem der har ligget begravet under Kollegiatkirkens Hvælvinger ved
vi meget lidt om, udover hvad man kan slutte sig til som noget selvfølgeligt,
at mangfoldige af Kirkens Kanniker og Præster og adskillige af Højskolens
første Lærere maa have fundet deres sidste Hvilested her.
Ønsket om at hvile under Kirkens Tag var ikke bleven mindre brændende
efter den nye Læres Sejr. Tværtimod. Protestantismens Kirkegaarde var højst
uhyggelige, og Vor Frue Kirkegaard dannede ingen Undtagelse. Saa var det
ganske anderledes stemningsfuldt at tænke sig bisat under Kirketag, og paa
alle, der havde Raad dertil, udøvede Kirkehuset stadig sin store Tiltrækning.
Motiverne var ganske vist andre end tidligere, men derfor ikke mindre virk
somme. Det religiøst betonede, der i Katholicismens Dage altid havde været
stærkt fremme, veg efterhaanden Pladsen for en Betragtning af mindre op
højet Art. Stærkere end nogensinde før bliver nu den Tanke herskende, at det
at hvile i Kirken var særlig hæderfuldt. Men tillige udløste Gravmælet den
Trang til Selvhævdelse udover Graven, der i Slægtleddene efter Reformationen,
og forøvrigt langt op i Tiden, var overordentlig levende. Man vilde reddes fra
at blive glemt! Tilstrømningen til Kirken tager da snarere til end af i 16. og
17. Aarh. — og det har vel ogsaa været Tilfældet for Frue Kirkes Vedkommende,
en stor og rig Residensstads fornemste Kirke. Gravmindet blev et mere verds
ligt Anliggende, og det blev i særlig Grad et Æreminde. For Kirken selv blev
det en ypperlig Forretning med Gravsteder til bestemte Takster, men forskel
lige efter som Stedet var Kirkens Skib eller Kor. Adelige betalte gærne i 16.
Aarh. 100 Daler for et Gravsted i denne Kirke, og i 17. og 18. Aarh. betaltes
for monumentale Gravsteder langt større Summer.