56 / 160
56
købte Kirken Gravstedet med Sten og Epitafium for 400 Rdl., og solgte det
igen 1698 til Geheimeraad Mathias Moth for samme Pris. »Han lod«, siger
Gravbogen, »gøre en lille muret Grav i Bunden af Graven, med en stor Jern
rist over til salig Otto Ruds Ben, som staar der, udi en Tinkiste, og hans
Frues og Børns Ben i en Benkiste af Træ derved«.
Saaledes forblev Graven til 1807.
Man kan forstaa, at de, der havde Raad til det, ved alle juridisk bindende
Midler søgte at værne det Sted, de havde udset sig til deres Lejersted, mod
Overlast, Forsømmelse og Fremsalg til andre, mod Opgravning eller Over
fyldning af uvedkommende Slægters Døde. I en Tid, hvor Tanken paa det
værdige og veltalende Æreminde var saa stærk, maatte alene det være en
ulidelig Tanke, at Gravsten og Epitafier kunde sønderslaas og Mindet om Ens
Navn ødes.
Man forstaar inderlig godt den Tankegang, der ligger bag et stærkt bindende
Dokument af 1645, Rektor og Consistorium opsatte, med
Forpligtelse til at
varetage Graven over Lægen Dr. Niels Foss,
hvis Kiste forøvrigt senere blev
overført til Lunds Domkirke. Denne Forpligtelse fortjener imidlertid at kendes
i sin Helhed, fordi den er typisk for det 17. Aarh.’s Syn paa Begravelser i
Kirker.
»Rector og Professorer udi Københavns Universitet kendes og gøre vitterligt
for alle med dette vort aabne Brev, at eftersom Gud Almægtigste haver til
sig hedenkaldet den hæderlige og højlærde Mand, Dr. Niels Foss, Kannik i Lund,
og hans højbedrøvede Efterleverske, Salig, dydig og Gudsfrygtig Quinde, Ka
ren Matthis Datter venligen af os haver været begærendes, at vi til velbemeldte
Hendes Salig Husbondes, saavel som hendes eget Lejersted vilde unde hende
en Plads i Vor Frue Kirke — og eftersom hun, til saadant at erlange, haver
til Vor Frue Kirke betalt 100 Rdl., det Kirkeværgerne til Kirkens Gode og
Gavn annammede, saa haver vi nu undt og bevilget og efterladt og nu med
dette vort aabne Brev under, bevilger og efterlader fornævnte gode Quinde
til velbaarne hendes salige Husbonde, sig selv og deres fælles Børn og Livs
arvinger et grundmuret Lejersted bag Koret udi den nordøstre Part op til
Muren, ligesom den nu indhegnet er og befindes, hvilket Lejersted skal følge
bemældte gode Dannequinde, Karen Matthis Datter og hendes, saavelsom
hendes Salig Husbonds Livsarvinger uigenkaldeligen.
Desligeste haver vi og bevilget og tilladt og nu hermed bevilger og tillader,
at bemeldte gode Dannequinde Karen Matthis Datter maa lade opsætte paa
Muren et Monument, hvor næst og bedst, uden nogens Hinder og Forfang,
Kirken til Beprydelse, staa kan. Og efterdi
Forfarenhed giver altfor meget til
Kende, at de, som haver sig Lejersted forhvervet ved Arv og Køb, tit bliver, efter
deres dødelige Afgang, deres Begravelsessted quit, og baade Sted og Sten dennem
fravendt,
da haver bemeldte gode Dannequinde Karen Matthis Datter saadant
at forekomme, venligen begæret, at dette Lejersted ikke maa til andre hen-