VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

af de højadelige Slægter savnede hedengangne Medlemmer under denne Kirkes

Gulv! Adskillige af dem har spillet en afgørende Rolle i deres Tids politiske

Handeler og i militære Begivenheder til Lands og til Vands. Der er god Grund

til her at nævne nogle af de mest kendte.

Fra Tiden kort efter Reformationen Melchior Rantzau (t 1539) og fra en

noget senere Tid Kristian IIFs og Frederik II’s Kansler Johan Friis til Hessel

ager (t 1570), Rigsraad Corfitz Ulfeld til Kogsbølle (t 1563), Søkrigeren Otto

Rud til Møgelkær (f 1565), Rigsraad Mogens Gyldenstjerne til Stjernholm

(f 1569), Rigshofmester Peder Oxe til Gisselfeldt (f 1575) og Biodeien Albert

Oxe til Nielstrup (f 1577), Niels Ulfstand til Barsebæk (t 1575), Christoffer

Walkendorf til Glorup (f 1601), Staden Københavns Velgører paa mangfoldige

Omraader. Og atter fra en noget senere Tid Christian IV’s tro Mænd og Hjæl

pere: Kansleren Christian Friis til Borreby (t 1616), Rigsadmiral Jørgen Vind

(f 1644) og

fra Frederik IIFs første Aar — Kansleren Chresten Thomesen

Sehested til Stovgaard (f 1657). Ogsaa af Enevældetidens Kongetjenere i Fred

og Krig blev adskillige gravsatte i Frue Kirke. Saaledes Fortifikationsofficeren,

Generalfeltmarskal Axel Urup til Bælteberg (f 1671), der dog havde vundet

sine Sporer allerede i Christian IV’s Dage og — fra en senere Tid — Vicekans-

ler Holger Vind til Harrested (f 1683), Søkrigeren, Admiral Cort Sivertsen

Adeler (f 1675) og Stiftamtmand Erik Banner (f 1687).

Fornemst af alle, der blev bisatte i Frue Kirke, var dog Medlemmerne af

Kongehusets uægte Sidelinier. Medens Roskilde Domkirke var forbeholdt Konge

husets legitime Linier, tyede de illegitime til Frue Kirke. Her var bisat Christian

IV’s to Sønner, den mindre heldige

Hans Ulrik Gyldenløve

(f 1645) og den

langt betydeligere, Krigeren

Ulrik Christian Gyldenløve,

der til alt Uheld foi

Riget døde under Københavns Belejring (1658). »Fædrelandets Længsel, Lej

rens Fryd og Frygt, Fjendens Skræk, Byens Værn og — hvis Du ønsker alt

sagt med eet Ord — de danske Heltes udødelige Hæder« — stod at læse paa

hans Gravmæle i et Kapel i Kirken. Og her var ogsaa — i et Kapel mod Syd

i Taarnet — bisat Frederik IIFs Søn, Norges navnkundige Statholder,

Ulrik

Frederik Gyldenløve

(f 1704), Stamfader til Slægten

Danneskjold-Laurvig.

Hans

Søn, F. Danneskjold-Laurvig, var ogsaa bisat her (f 1696), ligesom Christian

IV’s ovennævnte to Sønner senere blev henflyttede til Kapellet. I et tilsvarende

Kapel nordlig i Taarnet gemtes Støvet af Kristian V’s Elskerinde,

Sofie Amalie

Moth,

Grevinde af Samsøe (f 1719); det var beregnet ogsaa til hendes og Kon

gens Børn; Feltmarskal-Lieutenant Chr. Gyldenløve blev 1703 og General-

Admiral Ulrik Christian Gyldenløve 1719 bisatte her. Hendes Efterkommere

førte Titlen Grever af

Danneskjold-Samsøe.

Københavns Frue Kirke var ved Tidsrummets Slutning et sandt Pantheon

over dansk Dygtighed og Aand. Hvad et stort Rige som England nu har i

Westminster Abbey, havde Danmark dengang i Frue Kirke!