VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

vendes, eller ved Arv eller Køb

enten Sten borttages eller Gravskrift derpaa at

forandres, meget mindre ved andre Lig, som derudi under nogen Arvs, Købs eller

andre Rettigheders Prætext kunde sættes, hendes eller hendes Salig Husbonds Lig

at optages eller Kisten at sønderslages eller forandres udi nogen Maade.1)

Hvilket ikke at skulle ske, vi — efter hendes flittige Begæring og Anmodning

- som nu udi Academiet ere, saa og paa deres Vegne, som herefter kommende

vorder

love at ville have tilbørlig Indseende med, eftersom det i sig selv er

kristeligt, at deres Sepulcra bliver inviolata (ukrænket), som dennem selv haver

bekostet. Hvorfor vi for Os og vore Efterkommere forbyde Kirkeværgerne

til Vor Frue Kirke, som nu er eller herefter kommendes vorde, herimod noget

at gøre eller gøre lade, eftersom det udi Kirkebogen, Kirkeværgerne til stedse

varende Underretning, efter vores Befaling er indført. At saa vidt Sandhed

er, og som foreskrevet staar uryggeligen at holdes skal, haver vi ladet hænge

Universitetets Segl her nedenfor. Datum København d.

. Juli 1645.

Frue Kirke var da i Tidens Løb bleven sidste Hvilested for mange af Me

nighedens velstaaende

Borgere,

mange Borgmestre og ikke mindst rige Bryg

gere fra Nørregade og deres Familier. Grav ved Grav dækkede over

Embeds-

mænd,

høje og lave, især

Præster,

der havde gjort Tjeneste i Kirken. Ofte kun

lidet kendte som alle disse Mænd og Kvinder nu er af en større Almenhed,

er dog mange af Slægterne, hvortil de hørte, kendte nok. Mangfoldige af dem

havde dygtige, ofte fremragende Repræsentanter i Kirke, i Administrationen,

i Hær og Flaade og ved Universitetet. Man træffer Slægtsnavne som Eichel,

Gerner, Bartholin, Heerfordt, Lemvig, Beering, Brock, Collin, Plum, Stampe’

Scavenius, Moth, Resen, Torm, Hjort, Junge, Fincke, Mandix, With, Wandal,

Vinding, Worm, Jersin, Bornemann, Foss, Jacobæus, Høpner, Harboe, Severin,

Helt, Trap, Rosenpalm, Paulli, Schlichtkrull.

Men hvad der har givet Frue Kirke dens saa særegne Karakter som Grav

kirke er dog først og fornemmelig, at den var Bispekirke og tillige Universi

tetskirke.

Her var — allerede i Tiden til 1728 — de

lutherske Bisper over Sjællands

Stift

bisatte, en lang Række ansete og velbegavede Mænd. Paa Ligsten og Epi

tafier læste man vidtløftige Indskrifter, formede og prægede af Datidens Hu

manisme. Her skildredes deres Liv og Levnet og store og gode Gerninger i

stilfulde Vers og værdig Prosa — altid paa Latin og spækket med klassiske

Vendinger.

Ingen af Periodens sjællandske Bisper savnedes; de var der alle — ligefra

Peder Palladius til Henrik Bornemann.

Visitatsbogens Forfatter Peder Palladius (f 1560), paa hvis Ligsten der læ

stes, at han var den »overmaade aarvaagne Superintendent«, og at »han var

0 Fremhævelserne af Forfatteren.