VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

Ligstenens Indskrift lyder kort og godt — paa Latin: »De jordiske Levninger

(exuviæ) af Christoffer Walkendorf til Glorup, fordum Hofmester, venter

her, med et levende Haab, paa Guds Børns Opstandelse. Han hensov i Herren

d. 17. Jan. Aar 1601 i København.«

Paa Epitafiet er Indskriftens latinske Sprog en ganske nødvendig For

udsætning for Tankegang og Udtryksmaade:

»Christoffer Walkendorf til Glorup lod, ihukommende Menneskets forgænge

lige Lod, dette Mindesmærke rejse for sig i levende Live, han, der pa Grund

af sin enestående Iver og sin sjældne Nidkærhed i Statens Forvaltning

var elsket af tre Konger, Christian III, Frederik II og Christian IV og mente

det skyldtes Guddommens Velvillie, når han mærkede, at den Naade, han

stod i, svarede til de Anstrengelser, han gjorde sig herfor — og det var hans

bestandige Ønske; den skiftende, undertiden hårde Skæbne overvindes ve

Tålmodighed. Da han var bleven Hofmester rådede han efter Kongens Ønske

således for Finanserne, at hans Bortgang på Grund af hans Fortjenester føltes

som et Savn. Da han endelig ved en alvorlig Sygdom blev løst fra Livets Læn-

ker, overgav han med sit sidste dybe Suk sin Aand til Herren. Musernes Søn-

ner sørgede over deres gavmilde Beskytter.«

Det kan ikke undre, at man mer end et Slægtled senere har sat Tonen endnu

høiere op og at Veltalenheden har bredt sig ud over alle Maadeholdets Skranker.

Et godt Eksempel er de latinske Indskrifter over den fortjente Kansler,

Chresten Thomesen Sehested,

der døde 1657. Paa Epitafiet

en Ligstensmd-

skrift kendes ikke — stod først i al Korthed:

»Den højt berømte og velædle Helt, Christian Thomesen Sehested, Kongens

Kansler, Rigsraad og gylden Ridder etc., hans Ligbegængelse fandt Sted i

denne Kirke Aar 1657. Han udaandede ved den niende Time(?) i August Maa-

ned, efter at have levet 67 Aar, 5 Maaneder og 18 Dage!«

Men derefter følger en lang hædrende Inscription forfattet af Professor

Rasmus Brochmann:

»Stat stille, Vandringsmand! og betragt denne Grav, rejst til evigt Minde

om den udødelige Helt Christian Thomesen Sehested, der nu har fået det

evige Liv. Døden afskar os fra yderligere Fortjenester fra hans Side, den gud

dommelige Vrede tog hans Liv fra os på et Tidspunkt, da Fædrelandet mere

end nogensinde trængte til ham, der i 32 År havde været Rigens Råd, i 17

dets Kansler, et Mønster såvel på en Kristen som på en Helt, fra sit Livs Be

gyndelse til dets Afslutning. På en niårig Rejse gennem Tyskland, Italien,

Gallien og England lærte han sig to Ting: ikke at falde i Forundring ovei

noget og at foragte, hvad der ikke har evig Værdi. På mangen Sendefærd til

Spanien, England, Belgien, Tyskland og Sverrig forstod han at lade hånt om

ydre Glans og Pragt, men den Fordel, der kunde flyde heraf, lod han komme

sit Land til Gavn; hos ham fandt man oprigtigt og standhaftigt bevaret den

gode, gammeldags Fromhed og ved sit Eksempel og på anden Måde værnede