49
Kvinderne for sig, og opigennem 16. Aarh. lykkedes det da ogsaa at faa den
nye Skik indført. Men der var Kirker, bl. a. Frue Kirke, hvor det ikke gik saa
let. Her var ganske vist i Midten af Aarhundredet ofret en Del paa Universi
tetets og paa Kongens Stole, ligesom der var opstillet Stole for Borgmestre
og Raad, prydede med Stadens Vaaben. For Fattigfolk havde man igen an
bragt »de lange Skamler«, der nogen Tid havde været fjærnet. Men 1577 klages
der over, at Mænd og Kvinder stod i Stol sammen, og der krævedes en For
andring, der vistnok ogsaa kom, paa den allestedsnærværende Christoffer Wal-
kendorfs Initiativ. »Stolene at bygge og forbedre i alle Kirkerne i København lod
han gøre og straks forordinerede den smukke og zirlige Skik, at Mændene skal
staa paa den højre Side og Kvinderne paa den venstre«. Men 1609 hører man
atter om en Stolestadeordning efter Helligaandskirkens Forbillede. Forøvrigt blev
Udlejning af Stolestader efterhaanden en betydelig Indtægtskilde for Kirken.
Oidningen med faste Kirkestole er et af de faa originale Bidrag, Protestan
tismen har givet til Kirkeudstyret. Dette gælder dog ogsaa
Menigheds-Pulpi
turerne,
skønt disse har et vist Slægtskab med lignende Foreteelser i katholske
Kirker — særlig i visse Nonnekirker og Slotskapeller. Menighedspulpiturer maa
imidlertid ikke forveksles med katholsk Kirkeudstyr af helt anden Art som
de Pulpiturer — Lektorier — mellem Kor og Skib, der i Regelen fandtes i
større Kirker. Og naar der i Frue Kirke efter Reformationen omtales et Sang-
pulpitur, er det mulig Kirkens gamle Lektorium; det blev beordret nedrevet
1597, fordi det »deformerede« Kirken og desuden tog Plads op for Epitafier.
Med Menighedspulpiturer begyndte man i 1560. Da opsattes et saadant i Koret-
Dele af Træværket hentedes fra Esrom Klosterkirke.
Senere kom andre Pulpiturer til. Ogsaa Private kunde opsætte saadanne,
som Fru Mette Hardenberg, salig Kansler Christian Friis’ Efterleverske, der
1616 lod et Pulpitur anbringe i Koret. Senere — 1626 — fortælles, at en Af
ridsning til Pulpiturer blev forelagt Consistorium og her vel modtaget; Borger
skabet gav 1000 Dir. til, og det skulde bære baade Kongens og Universitetets
Vaaben. Da Pulpiturerne senere blev sat op, var de herligt dekorerede med
Malerier af Patriarker, Profeter og Apostle.
Der har igen været farverigt i Frue Kirke i 17. Aarh., og svært oplivende har
det ogsaa virket med de mange
Faner,
der hang rundtom i Kirken. Allerede ’
Kong Hans havde ladet det af Marsken Tyge Krabbe erobrede svenske Hoved
banner ophænge. Senere kom til Faner fra Syvaarskrigen og Kalmarkrigen,
»redeligen og med væbnet Haand, til Lands og Vands, mandeligen erobret fra
de Svenske« (Wolf). I St. Rochi Kapel hang Faner, tagne fra Ditmarsker
felttoget 1559.
En ganske egen Stilling i Kirkens og Byens Liv indtog Taarnet. Det var
som allerede fortalt — ikke blot et Kirketaarn, men det var tillige Borgernes
Vor Frue Kirke.
.