VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

seneste Middelalder var visse meget store Byggeforetagender, bl. a. Opførelsen

af et Taarn, og man kunde stadig bruge alle de Penge, der var at faa. Biskop

Lage Urne maatte komme Byggekassen til Hjælp og bestemte 1517 i sine

Synodalstatntter, at en Tavle til Indsamling af Gaver til Frue Kirkes Byg

ning »der ei bekostelig« maatte bæres rundt til samtlige Stiftets Sognekirker.

Men trods alt sprængtes Byggekassen Gang paa Gang, og dens Status maa

henimod Reformationstiden have været alt andet end glimrende.

Jo mere man nærmede sig Katolicismens sidste Dage i Danmark, udfoldedes

Landet over en mægtig Gavmildhed fra alle Sider overfor Kirken og dens In

stitutioner — en Gavmildhed, der kom selv den ringeste Landsbykirke til Gode.

Denne Offervillighed — i Forbindelse med mange andre ydre Fromhedstegn:

Pilgrimsrejser, og i al Almindelighed en mægtig Trang til »Guds Tjeneste«

under alle de mange Former, Katholicismen raadede over — var Udtryk for en

religiøs Uro, en Følelse af Vigtigheden af, at man i sin Saligheds Sag maatte

gøre alt, hvad der stod i Ens Magt for at kunne være tryg ved Livet og tryg

overfor Døden.

Der byggedes ved Kirker og Klostre som ingensinde siden 12. og 13. Aarh.

Overalt, og ikke mindst ved Landsbykirker, fik man Raad til at indbygge

Hvælvinger, lejse Jaarne, Kapeller og Vaabenhuse. I denne overordentlig fro

dige Byggetid prydedes ogsaa Frue Kirke med nye Bygningspartier — og først

og fremmest skred man til Opførelsen af et mægtigt Taarn. Hidtil havde Kir

ken staaet kullet, men dens nye Stilling i Nationens Bevidsthed kunde nok

gøie det natuiligt, at Kapitlet

og sikkert ogsaa Kongen —- ønskede at mar

kere dette endnu mere og paa tydelig Vis.

I 1480 eme tilbyggedes da til Kollegiats-, Kronings- og Universitets-Kirken

det store

Vesttaarn.

Det omtales 1483 som »nylig paabegyndt« og stod under

Stilladser, da Kong Hans’ højtidelige Kroning i Frue Kirke fandt Sted. Men

Taarnet kostede efterhaanden saa meget, at Kirken kom i stor Gæld derved

ogsaa foidi andre Byggearbejder samtidig var i Gang — ja! man maatte

gribe til at afhænde faste Ejendomme for at klare Gælden fra sig. Det høje,

kobbei tækte Spir maatte man foreløbig vente med. Det blev først opsat 1514,

og atter kostede det Kirken nogle af dens Ejendomme.

Takket væie v. Wicks Stik fra 1611 er Taarn og Spir, næst efter Korpartiet,

det bedst kendte af den gamle Kollegiatkirke. Det havde sine Stokværk mar

keret i det Ydre. I de to øvre Stokværk sad et stort, spidsbuet Vindue, flan

keret, som det synes, af mindre, spidsbuede Blændinger. Frue Kirkes Taarn

har i saa Henseende været i nær Slægt med mangfoldige andre sengotiske

Faai ne i Østersølandene. Dets største Pryd var Spiret, det skal have været

114 Al. højt og dets Tømmerskelet maa have haft en overordentlig vanske

lig Konstruktion. Det maa have mindet om saavel St. Nikolaj som Petri

Kiikes Spir, da det straks ovenover det kvadratiske Murtaarn gik over i en