23 / 160
2 3
søge,
hvilke dens nærmere Fo rudsæ tn inger er — ko rt sagt faa k larlag t dens
intimere Sammenhæng med Tid, Forhold og Mennesker. A t denne Opgave ikke
er let, tu rde være indlysende. Bo rtset fra Resterne af K o rpa rtie t kendes det
ganske Værk jo kun fra anden, tredie H aand gennem Billeder og Ord og er
mildest ta lt saare mangelfuldt oplyst ud over de store Træk i Anlæg og al
mindelig ark itek ton isk Karak ter.
Med Hensyn til Tiden for den ovenfor skildrede Kollegiatkirkes Tilblivelse
kan det straks siges, a t den efter P lan type og Opbygning maa tilhøre den
modne Gotik — efter europæisk Maal 13. og 14. Aarh., efter dansk snarest
14. Aarh.
Det gennemgaaende Hvælvingssystem, hvorefter der til hve rt Hovedskibs
fag svarer eet Sideskibsfag, er et tidligtgotisk Træk, ligesom det hele basili-
kale Anlæg med hø jt — v ist endda usædvanlig hø jt — Midtskib i Forhold til
Sideskibene; a t Korsarmene ikke springer frem foran Sideskibene er Vidnes
byrd om en noget senere Fremgangsmaade; men med det Motiv, a t Midtskibs
arkaderne fortsæ ttes forbi eller rettere tværsover Tværskibet, naa r man op i
Aarene omkring 1300. Til om tren t samme Tid hører K o rpartiets kombinerede
System af Koromgang og Kapelkrans. Nogle enkelte Eksempler alene fra Dan
mark vil vise det. Hvad Roskilde Domkirke angaar, tra k man efter en B rand
i 13. Aarh.s tidligere Del Korsarmene tilbage i F lug t med Sideskibene. Og St.
Peders Kirke i Malmø, et Nyanlæg fra første Halvdel af 14. Aarh., ha r baade
de korte Korsarme, de fo rtsa tte Arkadepiller og Koromgang med Kapelkrans
tilfælles med Frue Kirke.
’ Udgangspunk tet for en Undersøgelse af Vor Frue Kollegiatkirke i det enkelte
maa være den bedst kend te og mest m arkan te Del af den —
Koret.
D ette hø jst ejendommelige P a rti er i Plan og Opbygning nøje beslægtet med
K o rpa rtie t i en hel Række store treskibede K irker i Nordeuropa og tilhører
en Kortype, der har sit eget interessante Kapitel i K irkeark itek tu rens Historie.
Allerede i romansk Tid havde det i Frankrigs store K losterkirker været
Skik a t føre Sideskibene videre uden om det h a lv rund t afsluttede Kor. Der
ved opnaaede man lettere a t kunne rumme større Menneskeskarer paa de store
H ø jtider og a t højtidelige kirkelige Processioner med deres mange Deltagere
kunde føres hele K irken rund t. Den voksende Dyrkelse af Jom fru Marie op
igennem 12. Aarh. medførte imidlertid, a t ogsaa mangfoldige Kathed ralk irker
— de va r ofte indviede til Himmeldronningen — fik Sideskibene ført rundtom
Koret. Disse Koromgange kunde — som ogsaa den fransk paavirkede Roskilde
Domkirke viser det — være uden Kapeludbygninger; men i F rankrig blev disse
Kapeller Reglen, først ved K losterkirker med den megen A ltertjeneste, siden
ogsaa ved Kathedraler. Op i 12. Aarh. blev det efterhaanden almindeligt a t
udbygge lige saa mange Kapeller, som der va r Fag i Koromgangen. Imidlertid
havde den banebrydende nordfranske A rk itek turretn ing , ved a t prøve sig frem
fra Bygning til Bygning, skab t et vidunderligt kon struk tiv t System, baseret
f