22 / 160
2 2
betydelig
10 Alen — større Højde end Frue Kirkes. Til Murenes Højde
svarer saa nogenlunde Hvælvingernes Højde over Gulvet.
I Type — tresk ibe t Korskirke med Koromgang og Kapelkrans — og i Dimen
sioner ha r den gamle Kollegiatkirke, Vor F rue i Kobenhavn, i eet og a lt K athe-
d ralkarak ter, og som en K a thed ra l løftede den sit høje Korsk irketag og mæg
tige spidse Hovedspir hø jt op over Byen, synlig v id t og b red t over H av og
Land. Af Tegl v a r den bygget og af Tegl dens Tage, men med Kobber dens
store Spir og vel ogsaa Tag ry tteren tækket. Den har h a ft de baade stæ rke og
blide F a rver i sit Ydre, vi kender saa udmærket vel fra mangfoldige andre af
vore middelalderlige Murstenskirker, og den har i sit samm ensatte Væsen med
Korsarme og Kapelkrans og i sin stolte Rejsning ha ft en Statelighed i Indre
og Vælde i Ydre, der ikke va r almindelig uden netop i K irker af K athed ral-
type.
Den ha r væ ret i Slægt med den gotiske Kathed ral, som vi bedst kender
den indenfor fransk Bygningskunst. Ikke m indst dens rige, lyse Ø stparti med
store, spidsbuede Vinduers Vrimmel stempler denne sjællandske K irke som
en Æ tling af K athed ralerne i Soissons, Reims, Amiens og Chartres. Murstenen
tillader ganske v ist ikke den Elegance i Opbygning og det Raffinemen t i De
taljen som Sandstenen, og Frue Kirke i København har v irke t tungere, mør
kel e og mere enkel. Den ha r heller ikke ha ft det fu ld t gennemførte franske
Stræbesystem , hvor Stræbepillerne i flo tte Buer over Sideskibes og Korom
gangs Tage er fø rt ind mod Højkirkens Mure, for dér a t tage mod de hø jtspænd te
Hvælvingers Vægt og Tryk. Men a t den var af ædel Slægt, ha r man ikke kunne t
tage Iej 1 af! Som F rue Kirke stod i sin Velmagt i Middelalderens sidste Tids
rum, maa den have væ ret til Æ re for den katholske Kirke, til Æ re for den By,
hvis Borgeres Stolthed den længe havde været — til Æ re for dansk Snille og
dansk Kunstfærdighed! Som et Kunstværk, Københavns største og et af Dan-
marks mærkeligste, var F iue Kirke, i K ra ft af Afstamning og Tilpasning efter
hjemlige danske Forhold, tillige et lyslevende Vidnesbyrd om, a t Øresunds
byen København ark itek ton isk va r i Stand til a t hævde sig mellem Stæderne
ved Østersøen og Tiisejlingsfarvande, skønt mangfoldige af de tyske Østersø-
stæder lang t overgik den i Magt og Midler til Selvhævdelse. Københavns Hoved
kirke i al Fald stod paa lige Fod med de store K irkebygninger i Lybæk, Wis-
m ai, Rostock, Stralsund og Danzig. Af danske Stæder, der hørte til Østersøkresen
kunde alene Rigets næstbetydeligste By, Malmø, hvis Petrik irke saa forbløf
fende lignede den københavnske Frue Kirke, hævde sig i de tte fornemme
Selskab.
Hvad her er sagt om F rue Kirke, gælder Kirken i dens To talitet, som den
stod paa de Tider, da Reformationen kom. Det vilde være in teressan t — da
den nu engang ha r hø rt til vor Middelalders i Sandhed store Monumenter
a t faa paav ist,
hvor dens rette Plads i vor Arkitekturs Udviklingsgang er at