21 / 160
21
de ark itek ton iske Enkeltheder udfra bevarede Rester af K o rpa rtiet, har i
al Fald Frue Kirkes Kor været fin t ku ltiveret i Gennemførelse. Den Kirke,
man her lærer a t kende, bør regnes mellem vor M iddelalderarkitekturs Stor
værker (Afb. 3, 4).
Som vor Frue Kirke aabenbarer sig for os gennem R am us’ Plan, va r den
en tresk ibet, helt overhvæ lvet Bygning. Billeder fra 17. Aarh. gengiver den
med det høje Midtskib løftende sig op over lavere Sideskibe og som Korskirke;
af R am us’ Plan, sammenholdt med Planer, indtegnede paa ældre Københavns
kort, fremgaar tillige, a t Korsarmenes Gavle flugtede med Sideskibenes Yder
mure og altsaa ikke sprang frem foran disse. Skibet havde 6 gennemgaaende
Fag, idet der til hve rt af de rektangulæ re Midtskibsfag svarede om tren t kva
d ratiske Sideskibsfag. Ejendommeligt er, a t Skibets A rkader fortsæ ttés gen
nem Tværskibet, der spænder over to Hovedskibsfag og i Bredde her svarer
til Hovedskibet. Men mest ejendommeligt er dog K o rpartiet. Selve Højkoret,
der er af Midtskibets Bredde, har to smalle Fag og tresidet Afslutning; udenom
de tte Højkor fortsæ ttes Sideskibene som en Koromgang, hvor hve rt af de fem
Koromgangsfag er komponeret sammen med et tresidet Kapel, saaledes a t hvert
af de fem Fag i Omgangen ha r Hvælving fælles med tilsvarende Kapel og har
væ ret dækket af et fælles Tag. E t saadan t K o rpa rti er rigere og mere sammen
sat end ellers kend t i det nuværende Danm ark og Koromgang med Kapelkrans
har været den gamle Kollegiatkirkes Adelsmærke! Af ældre Billeder fremgaar,
a t Højden af Taget og de tte vil igen sige Højden af Hvælvingerne va r ens
for Højkor, Tværskib og Midtskib. Der ha r da været samme slu ttede Helhed
over de tte Kirkehus, som kendes bl. a. fra Roskilde Domkirke og vore ældre
treskibede Korskirker. Mod Vest rejste sig ud for M idtskibet et svært, spir
dækket Taarn, flankeret af lave Sidebygninger, og over Korshvælvingen knej
sede et Tagry ttersp ir. Endelig fandtes Udbygninger baade paa Nord- og Syd
siden.
Saaledes va r i store Træk den senmiddelalderlige Kollegiatkirke, og til dette
i den store Stil komponerede K irkehus svarede de store Dimensioner. Man
fo rstaar det bedst ved a t sammenligne Frue Kirke med en anden velkendt
dansk Kirke af i a lt væsentligt samme Type — selve Roskilde Domkirke.
Størrelsesforholdene er følgende1):
F rue Kirkes indvendige Længde va r — uden T aa rnp a rtie t — 110 Alen.
Skibets indvendige Bredde 9 + 16 + 9 = 34 Alen. Højden af Højkorets
Mure, beregnet efter Ram us’ P ro jek t, var ca. 25 Alen.2) Roskilde Domkirkes
indvendige Længde, uden T aa rnpa rtie t, va r kun et P a r Alen mere end den
københavnske Kirkes. Skibets indvendige Bredde va r ligeledes noget større,
idet M idtskibet her er godt 4 Alen bredere. Højkirkens Mure ha r derimod
1) Tallene er for saa vidt omtrentlige, som begge Kirker er meget unøjagtige i Planens Udforming.
Maalene gengives her i Alen af Hensyn til Ramus’ Projekt!
2) Efter Thuras Gengivelse af den færdige Kirke var Højden c. 30 Alen.