86 / 160
86
Cornelius Krieger, der ikke alene har været Mesteren for det allerførste Projekt,
men at det tillige er ham, der har udarbejdet
det andet Projekt
og været Leder
af Byggeforetagendet.
At Forholdet har været saaledes, støttes ogsaa af Betragtningei af mere al
mindelig Art. Det er højst paafaldende, at Kongen ikke i Juni 1730 gjorde
Krieger til Kommissionens tilforordnede Arkitekt, men Ernst. Det maa have
haft sin Grund, men Grunden kan kun være den, at Krieger i Forvejen
var
Kirkens Arkitekt og nu skulde under sagkyndig Kontrol. Derpaa tyder ogsaa
det mærkelige Forhold, at da Kirkekommissionen nedsættes, ei dei kun Tale
om Petri og Trinitatis Kirker — ikke om Vor Frue, saa lidt som om Helligaands-
kirken. Sagen er da øjensynlig den, at, da Kongen udnævner Lerche og Worm
14. Maj 1729,
var
Frue Kirke allerede betroet Krieger. Det kan ikke være den
store Bygningskommission, der har givet ham Arbejdet, men — som allerede
antydet — Kongen selv, der direkte og ganske kort Tid efter Branden har
overdraget ham at tage sig af den mest uundværlige af alle Stadens og Landets
Kirker.
I Efteraaret 1730 døde Kong Frederik IV.
Den nye Konge, Christian VI, lod foreløbig Faderens Kirkekommission be-
staa til ind i det følgende Aar, men har øjensynlig efterhaanden faaet den Op
fattelse, at det hele Arbejde med Genrejsningen ikke blot af de tre nævnte
Kirker, men i det hele taget af Stadens offentlige Bygninger gik for langsomt
— med Frue Kirke var man jo stadig lige vidt — og traf 1731 en helt ny Ord
ning. Den 10. Marts nedsatte Majestæten en særlig Kommission til de offentlige
Bygningers Opførelse, bestaaende af Biskop Chr. Worm, Stadshauptmand og
Baadmand Mikael Fjeldsted, Assessor i Højesteret og Raadmand Enevold
Falsen, J. F. Ramus, Cancelliraad og udset til Professor i Filosofi og Mathematik,
samt et Par Professorer. V. Lerches Navn er helt gledet ud! Bag Kongens
Skrivelse mærkes hans Utaalmodighed og Iver: »Det er vores allernaadigste
Vilje,« skriver han bl. a. »at alle publique Bygninger det snarest muligt skulle
sættes udi fuldkommen Stand og til den Ende have vi allernaadigst beskikket
Eder . . . . til at have Inspektion derover og ville vi allernaadigst, at I straks til
sammen træder og med hinanden overvejer, hvor mange af saadanne Bygninger
endnu i dette Aar kunde blive færdige, saa og derom Eders Betænkende til vores
Geheimeconseil uopholdelig indberetter.« Kommissionen faar for at kunne ar
bejde hurtigt — fuld Frihed til at slutte Kontrakter med Entreprenører og
Haandværkere. De Penge, der behøves, skal straks anvises. Kommissionen maa
antage lønnet Medhjælp — «en eller flere Betjentere, hvilke I selv finde at være
habileste til at gaa Eder til Haande med Skriven, Udregning, Opmaalinger, Af
ridsninger og deslige.« Endelig fik Kommissionen Lov til gennem Conseilet at
fordre Hjælp fra Magistraten i andre Købstæder.
Udstyret med en ikke ringe Magtbeføjelse kunde den ny Kommission skride