VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

Men hvem kan have udarbejdet de to Forslag fra Tiden før 1731?

Unægtelig fæster man sig straks ved Overlandbygmester J. C. Krieger. Det

er i al Fald ham, der har med den økonomiske Side af det første af Forslagene

at gøie og udregner Overslaget paa Grundlag af Flaandværkernes første Over

slag. Det er ligeledes Ivrieger, man uvilkaarligt tænker paa som Ophavsmand

til det andet Forslag, der gik ud paa at opføre en hel ny Kirkebygning, da det

er ham, der har givet Tegningen af Kirkens Længdesnit sin Paategning. Og

yderligere ledes Tanken hen paa Krieger, naar man følger Forslagene til Spiret

paa Kiiken

atter en bemærkelsesværdig Side af Frue Kirkes Bygningshistorie.

Det var fra første Færd Meningen, at

Taarnet

— som fordum —

skulde krones

af et højt Spir.

Oprindelig tænkte man sig et Tømmerspir, klædt med Kobber,

og Tanken herom maa være fremkommen senest i Sommeren 1729. I en Forteg

nelse over Kontrakter, Tegninger etc. angaaende Byggeforetagender efter Bran

den nævnes udtrykkelig Forslag og Tegning af Krieger til et Spir af Bremer-

Sandsten, der efter hans Beregninger vilde blive betydeligt — 6531 Rdlr. __

billigere end et kobberklædt Tømmerspir. Kriegers Stenspir var aabenbart

tænkt i Lighed med adskillige engelske Kirkespir fra dette Tidsrum. Arbejdet

skulde udføres af den dygtige Billedhugger Didrik Gercken. I en Skrivelse til

Kirkekommissionen af 18. August 1729 beder Kongen Medlemmerne udtale

sig om Forslaget, skønt han allerede er underrettet om, at Ernst var gaaet

stærkt imod det. Grunden var selve Taarnets skrøbelige Tilstand, der nødven

digvis maatte give Anledning til ængstelige Overvejelser. Med Rette frygtede

man, at Taarnet ikke kunde bære et Spir. Lerche og Worm raadede da ogsaa

fra at anbringe det i den tænkte Form og foreslog, at man skulde lade »den

øverste Spids eller Pyramide« være af Træ — 41 Alen ialt, hvad Kongen bifaldt.

Men ogsaa dette blev opgivet. Krieger selv blev bange og baade mundtlig og

skriftlig forklarede han Kongen, at Taarnet ikke kunde holde. De to Herrer i

Kommissionen var overhovedet bleven bange for Bekostningen ved et Spir,

og mente at man kunde nøjes med en »Lanterne« — dér kunde Klokkerne jo

hænge ligesaa godt; og en Tegning, der viste en saadan Lanterne, blev virkelig

udarbejdet. Men Kongen blev vred. Den 31. Maj 1730 griber han personlig ind

i Sagen og lader Kommissionen vide, at Spir

skulde

der være, »siden Vor Frue

Kirke er Hovedkirken i København og det saavel vilde geraade Staden som

Kirken til Ziir og Prydelse og desuden i andre Maader have sin Nytte.« Han be

faler Kommissionen at sørge for et Spir ganske som det forrige, 100 Alen højt,

og snart forelaa hele 4 Forslag til et saadant. Kort efter sluttedes Kontrakt med

Tømrermester Johan Georg Kreysig og et Blytækkerfirma om det nye Spirs

Opførelse.

Baade Udarbejdelsen af de første Kontrakter, Tegningen til Længdesnittet

og Forslaget til Stenspiret synes da at vise, at

det er Overlandbygmester Johan