VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

var i en utrolig slet Tilstand og det første Overslag kunde ikke opretholdes.

I Februar 1730 approberes af Cancelliet Kontrakter med Flaandværkere for

ialt 44,853 Rdlr., altsaa det tredobbelte af Overslaget af 1728. Dette forudsæt

ter, at der er bleven udarbejdet et nyt Forslag og det kan kun være foranledi

get af Kirkekommissionen.

Til dette

andet Forslag

sigtes der i Kongens Skrivelse til Ernst om de appro

berede Ridser og Tegninger. Det maa være udarbejdet i

Slutningen af 1729.

I den Grad havde man regnet Fejl m. H. til Murværket, at det viste sig nød

vendigt — for at man helt kunde være paa den sikre Side — at foretage en for

nyet og særlig grundig Besigtigelse. Denne fandt Sted i Løbet af Forsommeien

1730 og foretoges af ingen ringere end selve Generalbygmesteren. Her blev det

uomstødelig godtgjort, at Skibets Mure var ganske ubrugelige og i Conseillets

Skrivelse af 20. Juli til Kirkekommissionen falder pludselig følgende Udtalelse

om Murene, at de »nu skal være langt højere end tilforn«. Ogsaa dette viser, at

man har faaet et nyt Forslag at arbejde med. Men der foreligger endnu et Vid

nesbyrd herom og af en ganske særlig Værdi, fordi det tillige klart viser, hvor

ledes Kommissionen tænkte sig den nye Kirke (Afb. 25).

Imellem en Del Tegninger i Rigsarkivet fra Kirkens Genopførelse, findes og

saa et Længdesnit af dens Skib, lagt gennem søndre Sideskib. Denne Tegning

er usigneret, men af andre kan man se, at den er udført af Tømrermestei J. G.

Kreysig, hvilket er meget naturligt, da den med stor Omhu viser Tagets Tøm

merkonstruktion. Længdesnittet bærer Lerches og Worms Vaaben i to paastemp

lede Segl, hvilket viser, at det er forelagt, dem i deres Funktionstid — inden 14.

Marts 1731. Det bærer en Paategning af J. C. Krieger om Tegningens Betydning

for den Entreprenør, der har Tømrerarbejdet. At den tillige, i Følge Paaskrift

med en anden Haand, har været fremlagt i Bygningskommissionen endnu saa

sent som 1740 vedkommer os ikke her. Efter Tegningen forudsættes Koranlæget

bevaret og Skibet faar den tidligere Kirkes

Arkadefag; men — Sideskibene for

højes. De tre omtrent ligehøje Skibe skulde dækkes af et mægtigt Saddeltag.

Dette er interessant! Man har — og øjensynlig fra Efteraaret 1729 — været

bestemt paa at opgive Frue Kirkes basilikale Form, med det høje Midtskib løf

tende sig op over lavere Sideskibe og har grebet til den for nederlandsk og tysk

Renaissance og tidlig Barok hyppig anvendte

Kirketype med tre lige-, eller

næsten ligehøje Skibe, med Arkadepiller,

hvis overdrevne Slankhed — de var her

tænkt ottekantede, paa høje Postamenter og af toscansk Orden — gør et næsten

faretruende Indtryk. Samme System gaar igen i den 1637—56 opførte Trinitatis-

og i den 1730—32 genopbyggede Helligaandskirke.

Man faldt altsaa tilbage

paa Trinitatis Kirke som nærmeste lokale Forbillede

for baade Vor Frue og Hel-

ligaandskirken, men var forøvrigt i fuld Overensstemmelse med en vis Tendens i

nordeuropæisk Kirkebygningskunst i Begyndelsen af 18. Aarhundrede. At denne

Kirketype længst tilbage har sin Rod i Middelalderens Hallekirker — i Danmark

bl. a. repræsenteret af Brigittiner-Kirkerne i Maribo og Mariager er utvivlsomt.