82 / 160
82
de skørnede Mure, hvad ikke kunde staa. Hvorledes dette
første Forslag
har
været, ved man intet positivt om. Men den lave Overslagssum gør det troværdigt,
at man til at begynde med — umiddelbart efter Branden
pietetsfuldt hai
villet genopføre Frue Kirke, som den var, før Ulykken ramte den
— som en basili-
kal treskibet Korskirke.
Altsaa allerede før den store Reventlowske Bygningskommission af 1729
blev nedsat og begyndte at arbejde, har man — og antagelig paa Kongens di
rekte Foranledning — paabegyndt Genrejsningen af Frue Kirke som en sær
lig, og særlig fremragende Byggeopgave, det gjaldt om først og fremmest at faa
bragt i Orden, og skønt den Reventlowske Kommission ogsaa havde Pligt til
at tage sig af Stadens Kirker og de andre nedbrændte offentlige Bygninger, har
man god Grund til at gaa ud fra, at den ikke fik noget at gøre med Frue Kirke.
Forøvrigt kom Kongen snart i Tanker om, at Kommissionen »kunde have
nok med Stadens og andre Particuliæres Bygninger at bestille.« Den skulde der
for slippe for at tage sig af to af Kirkerne og 14. Maj 1729 opretter han en snæv
rere Kirkekommission for Petri og Trinitatis Kirker, bestaaende af Geheime-
raad Vincents Lerche og Biskop Chr. Worm. Frue Kirke er altsaa
og efter
det foran fremførte — meget naturligt undtagen, men af Kirkekommissionens
Akter ser man, at det ikke varede længe, inden den ogsaa fik med denne Kiike
at gøre. Kirken kom for saa vidt i gode Hænder; Biskoppen var selvsagt interes
seret i sin Kirkes snarlige Genopbyggelse og Lerche var en arkitekturinteresseret
Mand, selv Amatør i Bygningskunsten.
Men egentlig Sagkundskab savnedes og de to Herrer bad selv om at faa en
Fagmand til Hjælp. Den
6
. Maj 1730 meddeler Kongen dem derfoi, at han hai
overdraget Generalbygmester J. C. Ernst »at have Indseende med Frue Kirke,«
ligesom Overlandbygmester J. C. Krieger fik samme Hverv overfor Helligaands-
kirken. Først 16. Juni udfærdiges Ordren til Ernst om at paatage sig Inspek
tionen over Kirken, »og paa alle optænkelige Maader se derhen, at ikke alene
Bygningen efter de forfattede og af os allernaadigst approberede Ridser og
Tegninger forsvarligen bliver fuldført, men endog, at de med Haandværks-
mesterne sluttede Kontrakter tilbørligen vorder efterlevede og fornemmeligen,
at til Arbejdet dygtige og upaaklagelige Materialer vorder brugt og anvendt,
saa at man, baade om Bygningens Bestandighed og dens Ziirlighed kunde vorde
forsikret.« Ernst fik faktisk det faglige Ansvar, men han var da en gammel Mand
og allerede inden han 1735 trak sig tilbage fra sit store Embede, havde andre,
bl. a. Krieger, der ogsaa var Medlem af den Reventlowske Kommission, over
taget adskilligt af det Arbejde, der egentlig tilkom ham.
Over de tre Herrer: Ernst, Lerche og Worm stod selve Monarken. Frede
rik IV.s store og ægte Interesse for Arkitektur er vel bekendt og som Bygherre
kunde han naar som helst gribe ind — og gjorde det! At han virkelig var levende
interesseret i Frue Kirke er sikkert nok, og han betragtede det i nogen Grad
som en Æresag at føre Værket til en god Ende. Direkte kommer det frem ved