78 / 160
78
over det almindelige Borgerskab, der holdt til i dette fornemme Selskab ved
vi mindre om, og over de jævne Folk, der stedtes til Hvile paa den nedtram-
pede og forsømte Kirkegaard, er idel Tavshed. Knap nok en Tue har her be
tegnet Gravens Sted.
I Virkeligheden var Frue Kirkes og dens Kirkegaards Grave et tro Spejl
billede af de levendes Verden — Klassedelingen i Livet holdt sig overmaade
iøjnefaldende ogsaa udover Døden.
KIRKEBYGNINGEN. Medens selve Kirkerummet i Tiden fra Reforma
tionen til Branden 1728 Slægtled for Slægtled bliver stadig rigere prydet med
skønne Ting — kirkeligt Udstyr af alle Slags og ikke mindst de mange Grav
mæler, — og igen, som i sine katholske Velmagtsdage, maa have gjort et
varmt og levende Indtryk, var det kun faa og mindre gennemgribende Æn
dringer, Kirkebygningen undergik i det Ydre.
Indvendig stod den efter alt at dømme hvidkalket, med malede Dekora
tioner, men hvorvidt den udvendig stod rød eller hvid, kan ikke siges med
Sikkerhed. Derimod ved man, at den ligetil 1584 var teglhængt; i dette Aar fik
Kirkeværgerne af Christoffer Walkendorf Ordre til at tække den med Kobber.
Ellers indskrænkede man sig i det Store og Hele til at holde Bygningen
vedlige paa Tag og Fag.
I Midten af 16. Aarhundrede maatte Spiret over Koret fornyes og 1559
Hovedspiret. Navnlig det sidstnævnte voldte Vanskeligheder. I Slutningen af
Aarhundredet kom en »kunstig« Bygmester til Staden og tilbød sin Hjælp.
Tilsidst maatte Spiret helt nedtages og et nyt ligeledes kobbertækt blev opsat
1609—10 af Didrik Bygmester, vistnok paa Kongens Bekostning. Pietetsfuldt
kopierede man det tidligere Spir og dets fire smaa frie Spir i Taarnkva-
dratens Hjørner. Hovedspiret skal have haft en Højde af 100 Alen. Over det
var anbragt en 14 Alen høj Flagstang med en forgyldt Krone — for Baltzer
Kobbertækker »det sværeste og farligste Arbejde«, for hvilket han udbad sig
en særlig »Belønning« af Universitetet, idet han paastod, at dette farlige Ar
bejde slet ikke var kommen med i Kontrakten. De fire Hjørnespir blev 28
Al. høje; beklageligt nok maatte de senere tages ned igen, efter at det ene
var blæst over Ende i en Storm.
Derimod vides det ikke, om den Portal, efter »Afrids« af Hans Steenvinkel
d. Yngre, der var paa Tale 1633 og skulde være færdigt til Juli i det følgende
Aar, virkelig blev opsat. Man tænker uvilkaarlig paa en Portal af lignende
Art, som den, Chr. IV lod anbringe i Roskilde Domkirkes Vestfacade og som
nu staar foran Holmens Kirke i København. Meget muligt har Steenvinkels
Portal været tænkt som Kirkens Vestportal.
Frue Kirke var Byens Stolthed. Den var Københavns største Seværdighed.
Og saa var selve Taarnet Borgerskabets! Kirkens høje Spir regnedes for Sta