I plastisk Udsmykning er dette Værk adskilligt mere behersket end Quelli-
nus’ tre Arbejder fra Aarhundredets sidste Aar.
Det første store Arbejde af denne Kunstner i Danmark er
Monumentet ovei
Hans høje Excellence Ulrik Frederik Gyldenløue —
en Baroktidens Grand-
seigneur, en Stormand af europæisk Format. Mand og Monument har viikelig
været i samme Stil. Det er ogsaa ganske i Tidens Manér, at han selv i levende
Live havde »ladet (det) bekoste og opsætte«. Hans Begravelse var nede i Taar-
net op mod dets sydlige Væg. Typen for Anordningen var den ogsaa andre
Steder kendte: Nederst selve Gravstedet, med Trappe ned til Hvælvingen,
hvor Kisten stod, ind mod Taarnrummet hegnet af et Partisangitter. Oven-
paa selve Gravstedet knejsede selve »det overmaade kostbare Monument«,
anbragt op ad Muren og værnet ved Gitterværk helt op til Hvælvingen
isoleret, men fornemt! Gennem Tremmerne kunde enhver, der kom ind ad
Vestindgangen i Taarnet se ind til den store Mands Æreminde
et Digt i
Marmor og Porfyr, holdt i storladen festlig Bythme, et Epos over en Mand
af høj Byrd, berømmelig i sin Færd og trofast mod sin Arvekonge, forfaren
i Krig til Lands og til Vands — men dog en Dødelig, der som andre var Knok
kelmanden hjemfalden (Afb. 17).
Paa en Underbygning af rødflammet Marmor hviler Statholderen i halv
knælende Stilling; ved hans Side en liggende Løve med hans Vaabenskjold
Mand og Løve er i hvidt Marmor. Bagved et Draperi i rødflammet Mar
mor og over det Gyldenløves kronede Vaabenskjold.
Foran Billedet af den levende Gyldenløve med det kongelige Dyr tæmmet
og lydigt ved sin Fod, staar Dødens Symbol, Sarkofagen, hvor Døden selv
er i Gang med at opskrive hans Data og Titler i en Bog, hvis sorte Marmor
blad nu — som den eneste anseligere Rest af dette Pragtværk af Gravkunst
— er indmuret i Kirkens søndre Sidegang.
Det strængt personlige i Monumentet — Midtopstillingen — er indrammet
i et helt arkitektonisk Sætstykke af Portalform, med Porfyrsøjler i korinthisk
Stil og med Relieffer af et Søslag og en Parade og Statuer af »Troskaben« og
»Berømmelsen«.
Der har været Flugt og Fart over dette Monument. Opstillingen i Midten
gik i Dybden, medens den arkitektoniske Opbygning krummede sig energisk
frem til begge Sider helt hen til Sarkofagens Forside. Paa massive og tætte
Postamenter strakte det lettere og stærkt opdelte Parti med Søjlerne sig op
efter; men Bjælkeværkets svære Gesims standser brat Højdebevægelsen, der
kun klinger svagt ud i Vase- og Vaabendekorationer.
En flygtig Tegnings spinkle Linier giver kun en Anelse om Virkningen af
dette Mindesmærke. Man maa have Quellinus frodige Kraft og høj stemte
Alvor, som den kendes fra hans bevarede Værker, i Minde, hvis manret vil
forstaa, hvad Epitafiet over Hans høje Excellence har været.
74