79 / 160
79
dens største Zirat — altid har Københavnerne elsket Spir! Den store kønne
Kirke betog
skønt dens gotiske Karakter ikke var højt i Kurs hos de dan
nede; deres Ideal gik i Retning af den ombyggede og udvidede Petri Kirke,
den aldlig fuldførte St. Anna Rotunda ved Nyboder eller Frelsers Kirke paa
Kristianshavn
høje lyse Kirker, hvor slanke Piller bar jævnhøje Hvælvinger
og hvor der var vidt til Væggene. Men man tilgav gærne Kirken, at den var
gammeldags. Som alle gotiske Kathedraler har ogsaa den betaget Sindene
og vakt til Andagt og som Rispekirke og Universitetskirke var den stadig
omgærdet af alles Agtelse.
Dertil kom rent personlige, nære Baand, der knyttede saa mange Køben
havnere til denne Kirke — ikke blot Menighedens Medlemmer. Her havde
mangfoldige Slægt og Venner gemt under Kirkegulvet, og kunde end Baandet
undertiden synes svagt nok — denne usynlige Forbindelse mellem Levende og
Døde knyttede dengang den enkelte og Familien, Slægten, nærmere til Kirken
som Bygning end vor Tid ret vil kunne forstaa det!
Afb. 23. Epitafium over Professor Ole Borch
(t 1690). Efter Stik i Ligprædiken.