80 / 160
FRA BRANDEN 1728 T IL BRANDEN 1807
Ach, usle København. Af Ildens grumme Lue
saa ynkeligt tilredt. Du værdig var at skue
i forrig Medgangs Tid; nu maa bedrøvelig
hver over Ildens Magt og Vold beklage dig!
Saaledes klager et Øjenvidne over den ulykkelige Brand, der 1728 i halv
tredje Døgn, fra 20. til 23. Oktober, hærgede København, tilintetgjorde
over to Femtedele af Byen, mellem 16 og 1700 Ejendomme — foruden fem
Kirker, Raadhuset og Universitetet med Vor Frue Skole. — Nøden var ube
skrivelig og Ophidselsen stor. Mangehaande Stemninger gjorde sig gældende i
Borgerskabet. Oprigtig Sorg og Fortvivlelse parret med Mistænksomhed over
for hverandre indbyrdes — men mest og især overfor de evige Konkurrenter,
Hamborgere og Jøder, der fik Skyld for at have paasat Ilden — Mistillid til
Autoriteterne, som man bebrejdede ikke at have gjort deres Pligt under Bran
den — og ind i det altsammen Anger og Ruelse; paa Vers og Prosa forkyndtes,
at denne usigelige Ulykke havde ramt Byen som velfortjent Straf for Borgernes
altfor aabenbare Synder. Men efter de første Ugers Panikstemning blev Sindene
roligere. Hertil bidrog i ikke ringe Grad, at Regeringen, med Frederik IV i
Spidsen, greb energisk ind for at raade Bod paa den øjeblikkelige Nød og plan
lægge Genopførelsen af de afbrændte Kvarterer, saa Folk snarest kunde faa
Tag over Hovedet og Samfundslivet igen komme til at fungere normalt.
En af de vigtigste Foranstaltninger, Kongen traf, var i Marts 1729 at nedsætte
den store Bygningskommission under Ledelse af Grev Ditlev Reventlow. Den
skulde varetage Genrejsningen af den ødelagte By. Ogsaa for de nødvendige
Pengemidler blev der sørget.
Vor Frue Kirke frembød efter Branden et Sorgens Syn:
»Ak vort Zion, ak vor Trøst«, synger et Medlem af Menigheden, »hvor er al
din Stads og Ziir?«
Da Ilden allerede den første Ildebrandsdag ved Sprængning af Ejendommen
»Blasen« paa Hjørnet af GI. Torv og Nørregade havde faaet fat i Frue Kirkes
Spir, stod Kirken under den almindelige Forvirring ikke til at redde. Snart
var den helt omspændt af Flammer, det høje Spir brændte i lys Lue, man saa