VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

De skal øjeblikkelig gaa i Arbejde med at genopbygge Taarnet og de ødelagte

Dele af Kirken — begge Dele paa egen Bekostning! Inspektionen med Taar-

nets Opførelse betroes til en ny Mand, Stadsbygmester, Assessor Nikolaj Ban

ner Mathiesen. Senere — 25. Juni — approberer Kongen, at første Aar skal

mures Taarnets Fundament i Jorden og tilhørende Kvadre og hugne Kampe

sten over Jorden. I de følgende Aar skal opmures 15 Alen hvert Aar. Hele Ar

bejdet maatte kun tage 5 Aar ialt og var følgelig beregnet færdigt til 1739. Der

efter skulde saa et Spir opsættes.

Med Stadsbygmester Banner Mathiesen er et nyt Navn knyttet til Genop

førelsen af Kirken. Men det blev ikke dermed. Kort efter — den 23. April

paalægger Kongen de to i Arkitekturen forfarne Officerer, Generalløjtnant Hans

Heinrich Scheel og Generalkvartermester, Oberst E. D. Hausser at forhandle

med Bygningskommissionen og Stadsbygmesteren om Taarnbyggeriet. De to

Mænd har faktisk faaet Stillingen som de egentlige Ledere af Byggearbejderne

ved Taarnet, men ogsaa — saavidt man kan forstaa — ved hele Kirken. Efter

Scheels Død 1738 blev Hausser eneraadende.

Bamus synes at være traadt noget tilbage, men i det Store og Hele er det

dog hans Forslag af 1731, der er bleven fulgt. Visse Ændringer blev foretagne

og den gotiske Karakter i Ramus’ Projekt blev tildels opgivet. Taarnet fik

vandrette, mere om Renaissancemanéren mindende Baand, Vinduerne blev fra

spidsbuede til rundbuede og Kapelrækkens Stræbepiller fik Pilastre med ioniske

Kapitæler og Arkitravstump, som det kendes blandt andet fra Kommunitets-

huset i Nørregade.

Ramus

’

Forslag harokiseredes efterhaanden

og det skyldes for

modentlig de nye Mænd, der havde faaet med Kirkebygningen at gøre (Afb. 29).

En Mærkelighed maa omtales her. Sammenligner man Ramus’ Projekt til

Frue Kirke med Gengivelsen af den færdige Kirke i Thuras Den danske Vitru-

vius, viser det sig, at dens Ydermur her er angivet ca. 5 Alen højere og at den

hele Højde er ca. 30 Alen. At dette er korrekt viser Tværsnitet (Afb. 26).

Medens Taarnet kun voksede langsomt opefter og under store Vanskeligheder

af forskellig Art, var den øvrige Kirke i Sommeren 1735 for saa vidt færdig, at

Conseilet paa Kongens Vegne trænger paa overfor Bygningskommissionen for

at faa Kirken sat saaledes i Stand, at der jo før jo heller kunde holdes Guds

tjeneste — uanset Taarnet ikke var færdigt. Menigheden var aabenbart be

gyndt at blive utaalmodig. Men der kom intet ud deraf og Aaret efter, den 9.

Juli 1736 skriver Kongen direkte til Kommissionen — Tonen er nu temmelig

stræng: ». . . er nu herved vor Vilje og Befaling, at I med yderste Flid lader

Eder være angelegen, at bemelte Frue Kirke saaledes kan være istandsat, at

Gudstjenesten derudi Medio Oktobris førstkommende, kan forrettes.« Det lyk

kedes imidlertid ikke; ej heller til Jubelfesten for Reformationens Indførelse i

Danmark, d. 30. Oktober, kunde Kirken blive færdig, og denne Fest maatte for

lægges til Nikolaj Kirke. Det var dog ikke selve Kirkebygningen, det var galt

med, da den i det Store og Hele var i Orden. Kirkens Udstyr — dens »Orna-