135 / 241
126
ledes behageligt, end her paa den fæle urolige
A s s i s t e n ts -K i r k e g a a r d
Theatret bliver daglig
tommere; men der er heller ingen Grund til at
besøge det, da man idelig opvartes med gamle
Kameelblomster! Imellem Akterne spilles Haydns
Symphonier aldrig mere, hvorfor jeg dygtigt har
lexet baade Bredahl og Funch, der paastaae, man
ej kan høre dem mere.
Snik -Snak ! de ere og
blive uendelig mere livlige og velklingende, end
alt det senere Kram.
Svulst og Pretensjon have
vi nok af; men livlig Natur og ægte Gemytlig
hed findes hos Haydn, og jeg bliver aldrig kjed a f
at høre ham ; det siger oprigtigen og de tout
son coeur
Eders gamle C. E. F. Weyse.«
d. 5. Juni 1840.
»Magna cum voluptate har Undertegnede læst
Referatet om Cantoris institutiones i Vallø Barsel
sta d s, og glædet sig særdeles over den derved
stedfundne Munterhed, Orden og E legance, som
og over alle Deeltagendes Velbefindende. Item,
har det glædet h am , at hans ringe Skjærv paa
Barselstadsens A lter, forfærdiget af Klose paa
Østergade, og c o n t a n t b e t a l t , har fundet Naade
for Vedkommendes Øjne . . . . I samme glæde
lige Anledning har der da ogsaa været en lille
féte paa anden Sal af den velbekjendte Dydens
Bolig, idet nemlig i Løverdags de Herrer Th. Hansen,
S. Hartmann, Svendsen, Wulf trakteredes med et