131 / 241
122
gjerne undvære Noget af den, hverken af Poesien
eller Musiken.
(d. 22.
Octbr.
1839.)
W. h ar im idlertid ikke
faaet Cantaten endnu fra Consistoriet; men da
Heiberg h ar sa g t, at den er antagen, componerer
han »lustig darauf los« efter den ham meddeelte
A fskrift. — W . kæmper med Pengesorger.
Den
10de Novbr. 1839 blev »Sovedrikken« givet uden
Abonnement.
Ryg tet gik, a t der skulde vises
W . en Opmæ rksomhed; men »Pyt« siger han, som
ikke engang havde faaet en B illet tilsendt. Man
seer, W . havde glædet sig til en lille Indtægt.
d. 22. Novbr. 1839. W . havde Aftenen ifor-
vejen hørt »Sovedrikken« og fortæller: »Ryge
havde igjen en rar Historie*) om en Harpespiller-
inde i tyrolsk D ra g t, der var forliebt i ham , og
som han nok kunde have Ly st til at entrere med,
da han gik Glip af R o s e ; men hun var nok et
Jødefruentimmer, thi han havde sat hende paa
Prøve og trak teret hende i Værtshuset med en
Snaps og Flesk, og det sidste havde hun hemme
lig spyttet ud , altsaa kunde hun ikke være en
Christen.
Og dersom han som en god Christen
giftede sig med en Jødinde, saa vilde det nok
gaae, ligesom naar en Hest gifter sig med en
*') Den geniale Skuespiller, der havde S afts Rolle, plejede
al improvisere en eller anden morsom Historie efter
Scenen mellem ham og B rau se (Frydendahl) i sidste Akt.