129 / 241
120
om, og kommen op igjen, foer hun atter ligesaa
hurtig afsted som før.«
Han ligger under dette
Ophold i Roeskilde bestandig paa Rejse til Vallø*
men hans Helbredstilstand, Hjertebanken og Hoved-
svimmel, afholder ham. Under alt Dette vedlige
holder sig dog det ham aldrig forladende Lune,
medens hans Ildebefindende fremgaaer af de paa
mange Maader varierede Underskrifter i Brevene,
f. E x . : »Fra den tappre og Ed er hengivne Gnav
pose W .« , »Den skrantne og gnavne Organist«,
»Den stakkels sygelige og fattige Orga- og Com-
ponist«.
d. 20. Septbr. 1839.
. . . »Nu har jeg hørt Madam B i s h o p og fornøjet mig
over hendes Sang; thi hun synger virkelig propert;
kraftig Stemme, reen t, sikkert, og med et fiint
Piano , særdeles smuk Trille og meget Foredrag.
Hr. Bochsa spiller paa Harpe med megen Færdig
hed og dannet Foredrag, men han river Strængene
engang imellem vel s tæ rk t, og Harpen ennyerer i
Tidens Længde. Har Rygtet Ret, saa er Theater-
directionen paa gode Veje til at begaae en, efter
min Mening, stor Ubesindighed, ved at ansætte
denne 60aarige, udlevede Mand (der ovenikjøbet
har et meget slet Renommé) i Sibonis Sted. *)
Habeant sibi!
To tossede Stykker har jeg seet
uden Opbyggelse. De Franske ligne sig altid selv;
*1 Siboni var død d. 29. Marts 1839.