130 / 241
121
de opholde En et heelt Stykke igjennem i en a l
deles ikke behagelig Stemning for ved en pikant
Slutning at gjøre en dygtig Knaldeffect. Saaledes
anseer man en blind Mands Kone gjennem en heel
Ak t for et letfærdigt Fruentimmer, og Manden,
der er kommen til samme Overbeviisning, staaer
paa Nippet til at styrte sig ud af Vinduet; da
kommer hun hjem til rette Tid og viser, at hun
er et særdeles mahogni Fruentimmer, der elsker
Ingen uden sin Mand, som hun nu, ved Hjælp af
de ved Theatret fortjente Penge, vil lade rejse til
en berømt Øjenlæge, for at skaffe ham sit Syn
igjen.«
(d. 8. Octbr. 1839.) Heiberg har endelig faaet
den af W . længselfuldt ventede Reformations-
Cantate til Universitets-Festen færdig; men denne
er »efter Clausens Mening uantagelig, fordi Hei
berg ikke har besunget Reformationen, men —
den Hegelske Philosophie«.
Consistoriet skal nu
dømme. Ligeledes venter W . paa Texten til Can
taten i Anledning af Rectorskiftet, Heibergs Can
tate maatte ifølge Consistoriets Mening omarbejdes.
Paa denne Tid har W. paataget sig efter Opfor
dring af Musikhandler P. W . Olsen at harmonisere
de gamle Kæmpevise-Melodier.
(d. 18. Octbr. 1839.)
Heiberg har omarbejdet
Cantaten.
W . synes, den er for lang, og a t det
Halve kunde være nok.
Vi Andre ville ikke