125 / 241
116
selv forfærdige Noget til Dem, ligesom i forrige
gode Juletider. Je g h ar gjort en saadau lille Kurv
til Ludvig, hvori han om Natten og naar han
sidder ved sin Pu lt lægger sit Uhr, sin Brystnaal,
sin Daase og andre slige Smaating. Den behager
ham saa meget, og det har givet mig Mod til ogsaa
at gjore en saadan til Dem, som De for min Skyld
maa bruge paa samme Maade og lade den om
Natten staae udenfor Deres Seng, saa a t , naar
De om Morgenen tager Deres Uhr og seer efter
Klokken, den da hver Dag maa bringe Dem en
Morgenhilsen fra Deres gamle Veninde. Paa Bunden
af Kurven vil De finde en lille, ikke smuk, men
tro Afbildning af Kieler Slotshave. Saaledes seer
den livagtig ud om Vinteren, naar der ligger Sne;
og da dette Sted just er min Spadseregang, maa
De smukt tænke Dem mig gaaende der i den een-
somme, sørgelige Vintertid, med mange længsels
fulde Tanker paa mine fjerne Venner.
Ludvig hilser Dem paa det kjærligste og beder
mig sige Dem, at han strax efter at have mod
taget Deres Brev har besvaret det ved en rejsende
Guitarspiller, som bad ham om et Brev til Dem.
Min lille Georg beder mig ogsaa hilse Dem og
sige, at han endnu ejer i god Stand de Huse, De
har været saa god at give ham. — Og nu farvel
for denne Gang, kjære Weyse! Seer De Nogen i
Deres Cirkel, der endnu har nogen Interesse for
mig, saa hils venligst fra mig. Lev vel, kjære,