123 / 241
114
mangen Lejlighed ubehagelig, og den Omstændig
hed In tet at kunne fortjene ved private Forelæs
ninger er en økonomisk Ubehagelighed mere ved
denne Post, hvis Indtægter ere saa utilstrækkelige
i denne By, hvor det slet ikke er let at leve.
Ogsaa giver den stakkels Ludvig Timer i Fransk
og er i det Hele saa flittig, saa god og elskværdig,
at De ret vilde glæde Dem, kjære Weyse, om de
s a a e , hvormeget Tiden og mangen Modgang i de
Aar, han har levet langt fra os, har forædlet ham
og bragt saa Meget tilbage af den Elskværdighed
og Inderlighed, som i hans Opvæxt var mere synlig
og herskende, end i den første Ungdoms opbru
sende A a r..............
Jeg vil ikke plage Dem, kjæreste Weyse, med
at fortælle Dem om min lange Sygdom og mine
mange Lidelser. I et heelt A ar og derover har
jeg været grumme daarlig. Jeg er saa nervesvag,
a t jeg mangen Dag neppe kan taale a t høre Folk
gaae eller tale, og paa saadanne Dage synes mig,
at min Hørelse og alle mine Sandser ere saa
sk arp e, at jeg kan høre, hvad der foregaaer hos
Antipoderne og lugte Blomsterne, som groe i
Maanen. Dog lad mig ikke tale mere herom. Blot
jeg snart kunde komme til mit kjære Kjøbenhavn,
saa vil jeg ikke klage. — Jeg ønsker saa ofte,
min bedste Weyse! at De engang vilde komme
over og besøge os. Her er saa smukt. Vort lille
Huus, vort rolige og kjærlige Levnet med hinanden