118 / 241
109
seende misunder sin Lykke, skal nyde Æ ren af
din Composition.
Du skal see, der bliver aldrig
noget af med mig.
»Det er en Skjæbne, mod
hvilken jeg omsonst mig stræber at bevæbne.«
Læs imidlertid Calderons »Das Leben ein Tran ni«,
men læs den i Gries’s Oversættelse (alle andre
ere forvanskede), og du vil see, a t den poetiske
Opgave, som du med Rette anseer for værdig at
fremsæ ttes, allerede er opløst med Mesterhaand,
saa at Ingen herefter let skal vove sig ud paa
samme Galej.
Forresten gjør mig den Tjeneste,
ikke at give Calderon et e i H alen , som ikke
tilkommer ham , og ikke at skrive s l u t t e l i g e n ,
som er Blok-Tøksensk, men ikke Dansk.
I min
nærværende Stilling er det jo Pligt for mig at
vaage over Sprogreenhed.
Kun Pligtfølelse kan
bringe mig til at kritisere min Ven; thi i Pligtens
Kamp med Yenskab bør hiin sejre over denne.
Glein ikke at skrive denne Tanke i din Dagbog,
ifald du endnu fører en saadan.
Indlagte Brev beder min Moder — som er i
Bedring — dig at bringe til Tante Lise. Om et
P a r Dage flytte vi.
Ifald du altsaa oftere gjør
mig den Fornøjelse at skrive mig til, saa bedes
du a t forandre Schuster B. til H e r r n K l o t z in
d e r H o l s t e i n s t r a s s e , eller ogsaa ingen Adresse
at sætte paa Brevet, hvilket er unødvendigt, naar
man skriver til en saa bekjendt M a n d , som