113 / 241
104
at jeg skriver dig til e f t e r den 5te Marts, ikke
1er samme; og deri gjør jeg meget fornuftigt; thi
nu kan jeg fortælle dig, at vi talte om dig paa
bevidste Dag og drak din Skaal i Viin til 9 Sch.
Flasken.
I modsat Tilfælde vilde jeg blot kunne
have berettet dig, at jeg havde isinde at gjøre det.
Al denne Godhed fra min Side er forresten
mere end du fortjener; thi du bryder dig Pokker
om mig, og giver mig i egentlig Forstand Døden
og Djævelen, medens jeg i mundtlig Tale og i
Bieve til Paris (saasom jeg er Correspondent
med R e v u e e n c y c l o p é d i q u e ) udbasuner din
Roes, en Ting, som du vel selv kunde gjøre, thi
Basunerne staae i d in Tjeneste snarere end i
m i n ; dog har jeg af egen Drift paataget mig
denne Fo rretning, eftersom du selv ikke forstaaer
at blæse tilgavns i Basunen; du blæser altfor
d o l c e og gjør ikke Spektakel nok. Hertil kom
mer nu endvidere Sprogets Overmagt over Musiken,
Ordenes over Tonernes (bliv ikke vred, thi det
er ikke min Skyld).
Og af alt Dette følger da,
at naar du om føje Tid finder dig omtalt som den
største Declamator i Musiken, som den meest
tænkende og rigtigst følende, følgelig som den
meest philosophiske og meest poetiske Musiker,
saa kan d u , næst efter dine egne Fortjenester,
paa hvilke Berømmelsen grunder s ig , tilskrive
samme min Ringhed og min veltalende Stiil i alle
europæiske Turigemaal.