111 / 241
102
Maader være anderledes end de almindelige dag
ligdags Mennesker.
J u s t fordi han var d e t, for
stod man ham ikke og bedømte ham falskt.
W .
havde naturligviis sine Fejl, Maaskee kunde han
stundom være, som han saa ofte er skildret, tvær
og gnaven, og i dette Lune sær, ja uartig; men
det var kun sjelden det kom over ham; det var
intet fast Charakteertræk hos ham.«
Weyse blev Lærer for Fru Bruns Datter Ida
(senere Grevinde Bombelles), en Pige med megen
musikalsk Begavelse , hvormed forbandt sig et
overordentligt mimisk Talent*). Allerede i B a rn e
alderen efterlignede hun de skjønneste Stillinger efter
de i Moderens Samlinger staaende Fremstillinger
af Antikerne, under Ledsagelse af W . ’s Spil paa
Claveret.
Da hun engang sagde til Moderen:
»Jeg dandser, men veed ikke, hvad jeg dandser.
Siig mig, hvad jeg skal dandse,« fortalte Moderen
hende Sagnet om Orpheus og Eurydice. Orpheus
— var jo tilstede, og Ida henrev baade ham og
sin Moder til Beundring ved sin mimiske Kunst.
E t Skjelmeri a fW . falder mig ind ved Tanken
om ham i Fru Bruns Huus. Hun var bleven meget
døv, og, som bekjendt, var hun ikke fri for Af-
fectation.
W . sad engang ved Claveret og lod
som han spillede, bevægede Fingrene, men anslog
ikke en Tone. E fter nogen Tids Forløb udbryder
’) s. J. L. Heibergs »Poetiske Skrifter«, 8. Bind, S. 394.