112 / 241
103
Fru Brun: »Höhren Sie doch auf, W .! Es ist
zu göttlich! Meine Nerven können es nicht au s-
halten!« —
Om W . ’s Forhold til det Heiberg- Gyllem-
bourgske Huus kunne følgende Breve give en Fo re
stilling.
Kiel d. I l t e Marts 1823.
Kjære Plejefader! Vel fortjener du knap længer
a t bære hiint Hædersnavn; thi det er saa længe
siden, at du forundte mig Pleje af Brystnaale,
Penneknive, Bøger, Theater-Decorationer etc. etc.
Men ogsaa jeg vilde være uværdig til Navnet af
din Søn, ifald jeg ikke skrev dig til i disse Dage
for at vise dig, at jeg erindrer den 5te Marts.
Vel gjælder om denne Dag: »il est passé le jour
de fête«, med andre Ord: den er allerede forbi;
men just derfor e r i n d r e r jeg den ogsaa; hvis
den endnu forestod, kunde jeg jo umulig erindre
den, med mindre jeg vilde begaae en i min Stil
ling højst upasselig Forvexling af Prætoritum cg
Futurium, en Forvexling, som vel kunde have mit
Embedes Fortabelse til Fø lge* ).
Da jeg nu til
lige, i den Alder, til hvilken jeg allerede er kom
men, naturligviis heller lever i Erindringen end i
Haabet, saa følger deraf, tilligemed af alle fore-
gaaende Grunde, som ogsaa af Brevets Datum,
’) J. L. Heiberg var Lector i dansk Sprog og Litteratur ved
Universitetet, i Kiel.