98
Saaledes var W . ’s Optræden i P ræstegaarden,
og man vil vel forstaae, at Ingen af os, ikke
engang vor gode Moder, længer var bange for at
beholde ham 14 Dage i Huset.«
Dette Ven skabs-Forhold til Familien vedvarede
til Weyses allersidste Dage.
Besøgene i Ro es
kilde afbrødes vel ved Amtsprovstens Udnævnelse
til Biskop i Ribe, men Forbindelsen vedligeholdtes
ved en ugentlig Brevvexling mellem W . og Biskop
pens Søn, Consistorialraad Hans Hertz. Da denne
var bleven Sognepræst for Frue og Set. Jørgen s-
bjerg Menigheder og fik Bolig i Roeskilde, begyndte
naturligviis W . ’s Ro e s k ild e -R e js e r igjen.
F ra
1832—1842 var W . aarlig 2 , 3 , ja 4 Gange hos
Hertz, hver Gang omtrent en 14 Dage.
Sidst
nævntes Søn, Katechet Hertz, skriver til mig:
»Jeg vil ikke forsøge at give en Skildring af,
hvilken Velsignelse det var for os Alle, jjaade
Gamle og Unge, at have ham iblandt os; det
vilde baade være vanskeligt at skildre det og
vistnok ogsaa vanskeligt at forstaae for dem, som
ikke selv have oplevet det. Hvad Heiberg skriver
i sit Mindedigt til d. 5te Marts 1843 i det 9de
og 10de Vers er vist ikke følt dybere af Nogen
end af min Familie.
W . havde naturligviis hos os »Weyses Kam
mer« (hvor de fleste af Melodierne til Ingemanns
Aften- og Morgensange ere componerede), »Weyses
Ly sthuu s« , og i Distrkitslæge Ryges Have (tid