WeysesBiographie

personlig at kjende.« »Ja, sotn du vil, lille Mand!

men mig interesserer det rigtignok slet ikke. Jeg

er bange for ham, da jeg har hørt, han skal have

sin Næse allevegne i Husene, hvor han kommer,

og saa gaaer det ud over Konen, naar Alt ikke

staaer paa Pinde for ham.« Heraf kan man fore

stille sig, at han ikke blev modtaget med be

hagelige Forventninger fra Moders Side.

Ferien

kom, og med den Hans og Weyse.

»Vi gjorde

os vist Alle«, skriver Fru F ich , »hver især sine

egne Forestillinger om denne meget berømte Mand;

men jeg troer vi bleve Alle skuffede. Hans Ydre

kan jeg let beskrive, skjøndt ogsaa det var origi

nalt; men hans Væsen og Manerer vil falde v an

skeligt at skildre klart. Han var af Middelhøjde,

hverken mager eller fed, meget blond, med det lyse

H aar hængende b lød t, glat og frit ned, saaledes

som det sees paa Po rtraitet fra hans Ungdomstid

[see det foran ved Siden af Julies staaende]. Han

var temmelig bleg, og Ansigtet egentlig ikke ud

tryksfuld, naar han sad stille; men ved det ube

tydeligste Ord, han sagde, kom der et forunderligt

Liv i hans Miner.

Hans Øjne vare ubeskrivelig

talende, hans Lineamenter vare hverken svære

eller paafaldende, men hans Profil havde noget

Fugleagtigt.

Hans Mund var temmelig lille, blød

og hin. Hans stadige D ragt var en blaa Kjole med

blanke Knapper, lyse drapfarvede Pantalons (jeg

veed aldrig, jeg har seet ham i anden Dragt),