WeysesBiographie

alt det Mærkelige, som stod for Alles Øjne, gik

han tillige stadig paa Opdagelser og vilde finde

E t eller Andet af D et, som han meente skjulte

sig i de dunkle Gange og op ad de mørke Trapper.

Megen Interesse havde W . ogsaa ved at besøge

F a de r ved hans Arbejde med Bibliotheket paa

Riddersalen.

F a de r forbavsedes ofte over hans

litterære Kundskab.

Han kjendte mange af de

ældste Skrifter og læste flere Sprog færdigt, ogsaa

Latin, ja selv Græsk, skjøndt han ikke var Student.

Men en af hans bedste Fornøjelser i Kirken var

dog den, naar han kunde faae samlet mange Unge med

Sangstemme om sig; saa stillede han os op efter

Stemmerne paa den runde Omgang over Sakristiet,

og medens de Gamle og de, der ej havde Stemme,

gik nede i Kirken og lyttede til, phantaserede

han for dem paa sit levende Harmonika, som han

kaldt^ os, det vil sige: Han gik hurtig bagved

hele Rækken og for Enhver angav han piano en

Tone, som vi da maatte huske og istemme, naar

han gav Signal, først piano, saa forte, fortissimo,

og saa tilbage igjen til pianissimo, alt efter hans

Tegn, og før den ene Accord døde reent hen, gav

han os nye Toner, og saaledes fortsattes med de

vidunderligste Accorder og Overgange, som især

nede i Kirken tog sig prægtigt ud. Fader sagde,

han forestillede sig, det var Sphærernes Harmonie,

han hørte.