103 / 241
94
dertil lys Vest, bredt Kalvekryds og hvidt Tør
klæde; om Sommeren Sko og hvide Strømper.
Saaledes costumeret traad te han da den smukke
Sommerdag ind i P ræ s te g a a rd e n , hilste mildt,
næsten ærbødigt paa mine Fcrrældre, og gav mig,
som dengang var 12 A a r, til min Forbavselse et
Kys, idet han tilføjede: »Naa, det er da Tant.e
Lise?« hvilket Spørgsmaal Hans besvarede med
et Nik.
Som Fremmed generede han sig intet
Øjeblik, takkede med et lille Nik, fordi man vilde
have h am , pustede over den varme Kjøretuur, og
var i 10 Minutter som hjemme i Familien, hvilken
Hans vel ogsaa havde beskrevet ham iforvejen.
Han fulgte snart Fader i Haven for at see den,
og hvorledes den var afstukken til nye Anlæg.
En lille Lund, som Fader havde betænkt at plante
paa det Stykke, der før havde udgjort den gamle
Baggaard, men nu var taget ipd til Haven, inter
esserede ham isæ r, og han lovede til E fteraaret
af skaffe unge Træer og smukke Blomsterbuske
fra en G a rtn e r, han k jendte, til at beplante den
med.
Dette Løfte holdt han punktlig, og kom
selv en Dag kjørende med et heelt Læs af Sligt
og blev et P a r Dage for a t være med og anordne
Alt rigtigt anbragt.
Denne L und , som virkelig
voxte smukt og godt til, vedblev at interessere
ham alle de A a r, vi boede i Roeskilde.
Da de
kom ind fra Haven, viste Fader ham Tegningen
til den Deel af Præstegaard en , hvis Ombygning