116 / 241
107
ved Anvendelsen af A s-du r Accorden, uventet og
original.
Accompagnementet h ar jeg formelig
stud eret, og beundret den Simpelhed, der efter
ligner et almindeligt G u i t a r - Accompagnement i
fulde Accorder, og dog tillige indeholder en saa
stor Rigdom paa Harmonie og paa kunstigt for
enede Accorder, hvor Øiet (thi mit Øre er ikke
saa hint) hverken stødes af Octaver eller Qvinter.
Dette til Gjengjæld for din Recensjon over Nina.
Hvad mener du forresten? Kunde jeg ikke gjerne
skrive en Recensjon i »Musicalische Zeitung«?
Idetmindste skulde jeg ikke gjøre mig skyldig i
saadanne formelige Lumpenheder, som dem, samme
Blad nylig indeholdt i Nekrologien over Hoffmann,
hvori Recensenten bedømte denne Mand i en for
nem Højesterets - Tone , og endog kastede den
Skygge paa ham , at han havde været ansat ved
Commissjonen »Zur Untersuchung der demagogi
schen Umtriebe«.
Hvad dine fire Grunde til ikke at componere
Ouverturen angaaer, da kunde jeg let gjendrive
de tre sidste; men den første, den, at du ikke
har Lyst dertil, er derimod saa kraftig og uimod
sigelig, at den gjerne kan gjælde for ti, og at
alle andre ere overflødige.
Hvad du skriver om den chinesiske Opera*),
kan være ret godt, dog gives der ogsaa i dette
’) Et i Spøg paa Bane bragt Forslag af Weyse.