124 / 241
115
vilde vist vinde Deres Bifald. Vor lille Huus-
holdning er saa ordentlig, saa stille, mine smaa
Værelser ere saa venlige, fra mine Vinduer er
en dejlig Udsigt, vor lille Georg*) er en saa
god, saa smuk og saa elskværdig Dreng. Det
vilde ret gjøre mig lykkelig at vise min Weyse
mine smaa og store Lyksaligheder; thi min Ludvigs
og min lille Georgs Kjærlighed og Elskværdighed
ere vistnok store Lyksaligheder, hvorfor jeg ikke
nok kan takke G u d
E e t Sted i Kjøbenhavn,
som jeg med Længsel tænker paa er Trinitatis
Kirke.
Hvor mangen Gang har jeg der ved
Mynsters skjønne, poetiske Ord og paa Deres
Toners Vinge**) hævet min Sjæl fra denne V e r
dens Bekymringer.
Min bedste Weyse! jeg sender Dem
herved en lille Kurv, som jeg selv har gjort til
Dem, og som jeg vilde skamme mig over a t byde
D em , om jeg ikke stolede paa Deres mig kjære
barnlige Sind, der gjør, at De finder Behag i
ringe, uanseelige Gaver, som ikke i sig selv ere
værdige at komme i Deres Hænder. Men jeg kan
ikke gjøre Noget eller give Dem Noget, som er
pænt nok til Dem, og jeg vilde dog saa gjerne
*) Fru Gyliembourgs Plejesøn, studerede senere Medicin,
men døde i en ung Alder.
” ) Frue Sogn, for hvilket Weyse var Organist, benyttede
Trinitatis Kirke, indtil Frue Kirke blev gjenopført.
8*