143
kom hjem Kl. 12, fandt han hele Stuen fuld af
G ratu lanter, som han fik til Bords og trakterede
paa bedste Maade.
Det ene P arti afløste det
andet.
Han modtog en meget smigrende G ra tu
lations-Skrivelse fra Universitetet, underskrevet
af Consistoriets Medlemmer, af hvilke Flere ind-
andt sig personligen.
Lidt senere indfandt sig
Rector magnificus og Conferentsraad Werlauf.
Rector meldte ham i en Tale, at det philosophiske
Facultet havde udnævnt ham til Doctor philoso
phiae, hvorved der overraktes ham det paa hvidt
A tlask trykte Diplom.
»Jeg beklagede«, skriver
han , i en extemporeret Contrátale, »at jeg ikke
var i Besiddelse af oratoriske Talenter, for at
yttre min Taknemmeligheds Følelse i smukke Ord,
men da jeg hverken i Stændersalen eller paa
hvilkensomhelst Talerstol havde havt Lejlighed til
at dyrke Veltalenheden, maatte jeg bede dem at
tage tiltakke med en simpel og ligefrem Yttring
af min inderligste Erkjendtlighed for den mig be
viste Ære.«
Kl. 4-£ afhentedes jeg til Middags
gildet hos Vincent. Der var ialt 36 Personer . . . .
Biskoppen førte mig tilbords, og Conferentsraad
Collin sad ved min anden Side. Der blev sunget
en Vise af Oehlenschlager, efter et P a r Indled
ningsord af h am , en dito af den ikke tilstede
værende Fr. Hansen, en dito af Heiberg og en
dito af O. Bang paa L a tin , hvori jeg creeredes
til Medicus.
I en ko rt og meget smuk Tale be